Irisen eller irisen fortryller beskueren med sine smukke blomster, der skinner i en bred vifte af regnbuens farver. Slægten er ekstremt rig på arter og sorter, med den rigtige sort for hvert sted. Om det er skyggefuld og fugtig jord eller tør jord og sol: gartneren har valget. De fleste arter er hårdføre og også behageligt ukomplicerede at passe.
Hvad kendetegner iris i haven?
Iris, også kendt som iris, er magiske blomster, der kommer i mange forskellige farver og vækstformer. De er nemme at pleje, hårdføre og velegnede til ethvert sted, både skyggefulde, fugtige områder og tørre, solrige steder i haven.
Oprindelse og distribution
Iris er kun hjemmehørende på jordens nordlige halvkugle og næsten udelukkende i tempererede klimazoner – men de storslået blomstrende sommerblomster findes i en uoverskuelig sort på næsten alle nordlige kontinenter. Det generiske navn "Iris" refererer til den græske regnbuegudinde af samme navn, da iris også fås i en utrolig række farver. Spektret af forskellige blomster- og vækstformer er lige så uudtømmeligt, da der er en lang række variationer, lige fra de lavtvoksende dværgformer til de højtvoksende skæggeiriser. Det er da ikke så mærkeligt, at sammenslutningen af tyske staudegartnere i 2016 kårede den populære plante til "Årets staude".
Brug
De mulige anvendelser af iris afhænger i høj grad af den valgte type og sort. Sorter til fugtige underlag føles hjemme på kanten af en havedam eller et vandløb, mens irisarter tilpasset tørre og solrige steder passer vidunderligt ind i staudebedet eller klippehaven. Du kan også dyrke de pragtfulde stauder vidunderligt i potter, så længe der er tilstrækkelig tilførsel af vand og næring. Især dværgformerne - såsom kort skæggede iris - er velegnede til containerdyrkning.
I bedet kombineres de smukke blomster med de usædvanlige blomster ofte med stauder og løg som pæoner (Paeonia), delphiniums (Delphinium), dagliljer (Hemerocallis), valmuer (Papaver), tulipaner (Tulipa) og lavendel (Lavandula) og kombineret med græsser som blåsvingel (Festuca cinerea) eller kæmpe fjergræs (Celtica gigantea).
Udseende og vækst
Med undtagelse af den retikulerede iris danner alle irisarter jordstængler eller knolde, ikke løg som påskeliljer eller krokus. Om foråret kommer de lange, sværdlignende blade og blomsterskafter, der er mellem 15 og 120 centimeter høje, afhængig af art og sort, frem fra disse overlevelsesorganer. Efter at kapselfrugterne er dannet og modnet i sensommeren eller efteråret, dør alle overjordiske dele af planten, og kun rhizomet eller knolden overvintrer. Iris er urteagtige, flerårige planter.
Blomster og blomstringstid
Skønheden ved iris skyldes primært deres usædvanligt strukturerede blomster, der skinner i mange forskellige farver. Et karakteristisk træk ved irisblomster er, at de er opdelt i tre dele: hver består af tre opretstående standarder og tre yderligere dækblade, der hænger nedad. Disse kan være den samme farve eller forskellige farver. Hos nogle varianter er dækbladene også frynsede eller pjuskede i kanterne, og de forskellige skæggede iris har også et behåret “skæg” bag på blomsten. Støvlen, som består af en tregrenet stil og støvknapperne, sidder mellem katedralens blade og højbladene.
Toksicitet
Forældre har sikkert hørt om violrod som en tandhjælp til babyer eller endda tilbudt det til deres barn. Men modsat alle antagelser kommer roden, som har været brugt i århundreder, ikke fra den blå viol, men fra iris eller iris. Den oprindelige gule iris, også kendt som sump iris, bruges også som et sårhelende middel i homøopati.
Sådanne traditionelle anvendelser inden for folkemedicin bør dog behandles med forsigtighed: alle irisarter er giftige og kan forårsage typiske forgiftningssymptomer såsom opkastning, diarré, kvalme osv.årsag. Efter indtagelse af de krydrede stoffer, den indeholder, opstår derudover irritation af slimhinderne, øget spytudskillelse og synkebesvær. Det gælder ikke kun mennesker, men også husdyr og husdyr såsom kvæg, får, geder, heste, hunde og små gnavere.
Placering og jordbund
Den ideelle placering for iris afhænger af den specifikke art. Typiske sumpplanter som den sibiriske iris (Iris sibirica, også kendt som eng-iris) eller den oprindelige gule iris (Iris pseudacorus) friske til våde steder i haven, for eksempel i en fugtig eng eller direkte ved kanten af dammen.
Andre iris kræver derimod et ret tørt sted med næringsrig, lerrig og velventileret jord og masser af sollys. I modsætning til sump-iris tåler disse arter ikke permanent fugt og placeres derfor bedst i et staudebed eller endda i en stenhave. De populære skæggete iris er for eksempel ret tørketolerante og harmonerer derfor rigtig godt med tilsvarende arter som sedum eller timian.
Yderligere kan især de små arter dyrkes rigtig godt i krukker, så længe man beskytter plantekasserne mod overskydende fugt - især om vinteren.
Plantering af iris korrekt
Det ideelle plantetidspunkt for alle typer iris er mellem slutningen af juli og begyndelsen af oktober, men hvis vejret tillader det, kan du også plante rhizomer i jorden i marts eller november.
Ved plantning af jordstængler skal du sørge for, at de placeres fladt i plantegraven, og at den øverste tredjedel stadig stikker ud af jorden. Før plantning løsnes jorden grundigt og kompost og eventuelt sand tilsættes udgravningen. For forbedret dræning i tilfælde af tunge, lerholdige substrater, fyld et lag sand omkring tommelfingerens tykkelse i den lavvandede plantegrav og placer jordstænglerne ovenpå.
Til plantning i stor skala, for eksempel til en kant, bør du planlægge mellem 12 og 16 lavtvoksende iris og mellem fem og syv højtvoksende arter pr. kvadratmeter.
Vanding iris
Plantede og velrodede iris behøver stort set kun yderligere vanding, hvis tørken varer ved. Prøver dyrket i potter skal derimod vandes regelmæssigt, men må ikke stå våde - derfor er god dræning afgørende, og der skal udføres en tommelfingertest før hver vanding.
Gød iris ordentligt
Iris i haven skal blot gødes med kompost og en håndfuld hornspåner i marts eller april, som om nødvendigt kan gentages igen i juni (f.eks. hvis der opstår mangelsymptomer). Alternativt eller til potteplanter, brug en kaliumbaseret gødning (€43,00 på Amazon).
Klip iris korrekt
Klip de visne blomster af cirka ti centimeter over jorden for at forhindre, at der dannes frø. Nogle iris kan overtales til at blomstre endnu en gang på denne måde. Til gengæld fjerner man først bladene om efteråret, når de er afblomstret og nemt kan trækkes af. Du bør under ingen omstændigheder tage dette skridt tidligere, da de underjordiske jordstængler eller knolde udvinder værdifulde næringsstoffer fra løvet og opbevarer dem til næste skud.
Forplant iris
Hvert tredje til fjerde år bør du grave de storblomstrede arter op i sensommeren og dele jordstængerne. På den måde formerer du ikke kun irisene, men forynger også de ellers aldrende planter og sikrer dermed øget blomsterudvikling. Skær jordstænglerne ved de indsnævrede sektioner; hver sektion skal have rødder og en tote af blade. Forkort bladene til cirka det halve, så planterne ikke mister unødig fugt, før de slår rod.
Vintering
Iris er generelt hårdfør, så knoldene eller jordstænglerne kan forblive i jorden i vintermånederne. Den sibiriske iris og andre arter, der er egnede til fugtig jord, får også et dække af halm og blade. Iris dyrket i krukker kan også overvintre udenfor, men bør placeres i regnskyggen eller under en baldakin.
Tip
Sørg for god sneglebeskyttelse omkring dine irisplantninger, da de spiser de saftige blade inden for meget kort tid. Voldmus smager til gengæld de nærende jordstængler eller knolde.
Arter og sorter
Gruppen af iris (bot. Iris) er enorm: Der kendes alene 285 vilde arter, som alle for det meste kommer fra de tempererede klimazoner på den nordlige halvkugle. Der er også et næsten uoverskueligt antal naturlige hybrider og dyrkede former, hvoraf den såkaldte skæggeiris nok er den mest kendte. Dette er dog ikke en bestemt art, men en gruppe af iriskultivarer med et karakteristisk træk: deres blomster blomstrer ikke kun i alle regnbuens farver, men har også et lille skæg.
Populære kulturelle former
Mens botanikere opdeler slægten i seks forskellige undergrupper, skelner gartnere kun mellem løgformede og rhizome iris. Den sidste gruppe omfatter de allerede nævnte skæggede iris, som igen er sorteret i tre yderligere undergrupper:
- Dværg iris (Iris barbata 'Nana' hybrider): maksim alt 30 centimeter høje, blomstrer fra midten af april
- Mellemhøje skæggede iris (Iris barbata 'Media'-hybrider): væksthøjde op til 70 centimeter, blomstringsperiode fra slutningen af april/begyndelsen af maj
- Høje skæggede iris (Iris barbata 'Elatior' hybrider): væksthøjde mere end 70 centimeter, blomstrende fra slutningen af maj
Interessante sorter til haven inkluderer disse:
- 'Calling Cadence': tofarvede gule og bordeauxrøde blomster, højde ca. 90 centimeter
- 'Juleaften': tofarvede hvide og gule blomster, højde ca. 95 centimeter
- 'Cracklin Rosie': bordeauxrøde blomster, højde ca. 100 centimeter
- 'Crooked Little Smile': tofarvede gule og blå blomster, højde ca. 80 centimeter
- 'Embrace Me': lyserøde blomster, væksthøjde op til cirka 100 centimeter
- 'Joyful Journey': blomster i orange og gul, væksthøjde op til cirka 90 centimeter
- 'Misty Morning Melody': tofarvede blå og hvide blomster, højde ca. 95 centimeter
- 'Ly fra stormen': tofarvede blå og lyseblå blomster, højde ca. 100 centimeter
Andre hybridarter
Igennem århundrederne er der naturligt udviklet forskellige hybridarter og sorter, som også ofte plantes i hjemmehaven:
- Bristet iris (Iris setosa)
- Great iris (Iris magnifica)
- Breen-stammet iris (Iris aphylla)
- Retikuleret iris (Iris reticulata)
- Rainbow iris (Iris innominata)
- Sommerfugleiris (Iris orientalis)
- Terracotta iris (Iris fulva)
Vilde arter til haven
Gartneren skelner også mellem iris til fugtige steder og iris til ret tørre steder. Disse ukomplicerede arter er ideelle til sumpbede eller kanten af dammen:
- Sumpeiris (Iris pseudacorus): hjemmehørende art
- Sibirisk iris (Iris sibirica): også eng-iris
- japansk iris (Iris ensata)
- japansk iris (Iris haematophylla)
Følgende arter foretrækker dog et tørt og solrigt sted i haven:
- Steppe iris (Iris spuria)
- Bastard iris (Iris Spuria hybrider)
- Græsiris (Iris graminea)
- Farverig iris (Iris variegata)
