At dyrke i potte er en pladsbesparende måde at høste kartofler på altanen eller terrassen. En bred potte, der er fyldt med en blanding af blade, små kviste, kompost og stenstøv anbefales til dyrkning. For at sikre, at kartoflen har plads nok til at vokse, bør der kun plantes én læggekartoffel pr. potte.
Hvordan planter man kartofler i potter?
Kartofler plantes fra begyndelsen af april til slutningen af maj. Gryden skal indeholde mindst 20 liter. Krukken er fyldt med en blanding af blade, små kviste, kompost, havejord og sand. Gødskning sker med fåreuldspiller eller gødning
Hurtigguide: plantning af kartofler i en potte
Kartofler kan som udgangspunkt plantes i forskellige udgaver. Udover dyrkning i bede er dyrkning i plantesække eller potter også yderst populært. Den enorme fordel ved sidstnævnte varianter ligger i den lille plads, de kræver. Dette gør det nemt at plante kartofler på altanen eller den lille terrasse.
Og sådan virker det:
- Vælg en spand med en kapacitet på mindst 20 liter (bedre 60 liter)
- Indsæt et drænhul i gulvet (hvis det ikke allerede er tilgængeligt)
- opret det nederste lag af kviste og blade
- Fyld jordlaget med havejord, kompost, blade og sand
- Indsæt kartoffelballer med startgødning (f.eks. hornspåner eller fåreuldspellets)
- dæk plantede kartofler med jord
- bakke op og mulch to til tre gange fra en højde på 15 centimeter indtil blomstring
- Yderligere gødning hver anden uge (gødning, gødning,)
- Høst kartofler ved at vippe potten, når bladene skifter farve
Foreløbige overvejelser
Før selve plantningen kan begynde, skal der gøres et par indledende overvejelser. Ud over den rigtige placering spiller valget af den rigtige kartoffel en stor rolle.
Valg af den rigtige kartoffeltype
Ikke alle kartoffelsorter er velegnede til dyrkning i potter eller spande. På grund af den begrænsede plads anbefales især høje og spredte sorter ikke. Opdelingen i tidlige og sene kartofler er af mindre betydning for dyrkningen. Ikke desto mindre er nogle vigtige oplysninger vigtige, når du vælger en sort.
Nye kartofler tager norm alt mellem 90 og 140 dage at modne. På grund af den forkortede vækstproces er modtageligheden for sygdomme lavere. Disse sorter har dog en væsentligt reduceret holdbarhed. De bør derfor indtages så hurtigt som muligt efter høst. Vækstsæsonen for sene kartofler er derimod mellem 140 og 160 dage. Den længere varighed er dog forbundet med en øget modtagelighed for sygdom. På grund af den forbedrede holdbarhed kan disse sorter nydes betydeligt længere end tidlige kartofler.
Tidlige kartofler: Agata, Annabelle, Berber, Eerstling, Rote Emmalie og La Ratte D`Ardèche er velegnede som tidlige kartofler.
Sene kartofler: Ackersegen, Bambergcroissanter, danske aspargeskartofler, Granola, Palma, Vitelotte Noire, Violette D`Auvergne egner sig til sene kartofler.
Den ideelle beliggenhed
Som natskyggeplante foretrækker kartoflen et solrigt og varmt sted. Envendt mod syder ideel, så planten får så mange solskinstimer som muligt. Envejrbeskyttet placering anbefales også. Selvom kartoflen i sig selv er meget robust, øger vind og regn modtageligheden for sygdom.
Forberedelse af plantekassen
Valg af den rigtige plantemaskine er afgørende for en god høst. Ud over størrelsen og præsentationen bør indholdet, substratet, heller ikke negligeres.
Størrelse og materiale
Kartoffelknolden har brug formeget plads til sin vækst Kartoffelpotten bør derfor have en kapacitet på mindst 20 liter. Det svarer nogenlunde til målene 33 centimeter x 30,5 centimeter x 29 centimeter. Denne information repræsenterer dog kun den absolutte nedre grænse. En spand med en volumen på 60 liter giver væsentligt mere plads. Du kan opnå denne kapacitet med en beholder, der måler 72 centimeter x 37,5 centimeter x 30 centimeter. Der er dog ingen øvre grænser, når det kommer til størrelse.
Plantepotternes materiale spænder fra plastik til ler til glasfiber. Plastpotter er særligt velegnede til at dyrke kartofler, da knoldene nemt kan høstes ved at vælte potten. Derudover gør valget af en plastikgryde det nemmere at tilføje drænhuller til bunden. Disse kan laves med en lille indsats ved blot at pierce. Spanden fra SEEBAUER (29,00 € hos Amazon) er meget velegnet til dyrkning i potter på grund af dens bredde på 50 til 60 cm. Den fås i forskellige farver.
Det rigtige underlag
Kartoffelplanter foretrækker enløs jordkonsistens. Dette forhindrer udviklingen af vandfyldning og de deraf følgende sygdomme. På grund af dets meget forbrugende egenskaber kræver det også en høj andel af næringsstoffer. Der er især brug for kvælstof i store mængder gennem hele vegetationsprocessen. Ved plantning anbefales en maksimal pottefyldning på 75 %. På grund af plantens højdevækst og den efterfølgende ophobning af jord bør der holdes en afstand på mindst 10 centimeter til pottens kant.
En ideel kombination er resultatet af en blanding af stenstøv, kompost, blade og sand. Mens sandet grundlæggende løsner underlaget, binder stenstøvet overskydende fugt. Men gennem kontakt med rødderne kan væsken også frigives tilbage i planten. I dette tilfælde dog kun i de reelt nødvendige mængder.
Både kompost og blade fungerer som naturlig gødning. Næringsstofferne i komposten kan bruges direkte af kartoflen gennem den avancerede rådnende proces. Bladene nedbrydes i stigende grad af mikroorganismerne i komposten og er så også tilgængelige som kompost til gødskning.
Tip
Brug under ingen omstændigheder jord, der allerede er blevet brugt til at dyrke kartofler. Dette fremmer spredningen af uønskede sygdomme blandt natskyggefamilien. Alternativt kan substratet bruges til forskellige formål. Du kan finde en oversigt her.
Så kartofler
Efter alle forberedelser vedrørende plantekassen og substratet i den er afsluttet, begynder såningen af kartoflerne. Både forspirede og ikke-spirede knolde kan bruges til plantning. Fordelene ved forspiring og instruktioner kan findes her.
Antal, plantedybde og planteafstand
Det anbefales kun at planteén læggekartoffel pr. potte. En undtagelse er særligt store spande med et fyldevolumen på over 150 l. I dette tilfælde er påfyldning med flere knolde muligt uden tøven. Sørg dog for, at der er en tilstrækkelig planteafstand påmindst 30 centimeter Ellers er der risiko for utilstrækkelig udvikling af de enkelte planter.
Jo større plantekassen er, jo flere læggekartofler kan du plante. Norm alt er en kartoffel placeret i midten dog tilstrækkeligt.
Kartoffelknolden skal som udgangspunkt dækkes med et lag på mindst 10 cm. Udelukkelsen af lys stimulerer generel vækst i form af skud- og roddannelse. Denne information gælder dog primært for forspirede kartofler. Kartofler, der endnu ikke er spiret, skal kun dækkes halvvejs. En passende lysintensitet er påkrævet for at igangsætte og opretholde spiringsprocessen. Dette opnås ikke med fuldstændig dækning.
Stable kartoflerne i gryden
Hilling kartofler er en vigtig plejeforanst altning i natskyggedyrkning. Den anbefales derfor ikke kun til plantning i potter, men også til andre former for dyrkning. Vi har samlet en oversigt over fordelene ved at pile op i denne artikel.
Kartofler i gryden kan stables op i hånden. Jorden trækkes mod stammen.
Det følgende er nogle grundlæggende oplysninger om pælingsprocessen:
- Start: fra en højde på 15 cm
- Slut: med blomsten
- Hyppighed:to til tre gange pr. vækstsæson
- Anbefalet værktøj: gravegaffel, rive eller skovl
- Højde på bunken: maks. 20 centimeter
Den kontinuerlige ophobning af jord omkring planten sker med substratet allerede til stede. Tilsætning af andre materialer er norm alt ikke nødvendig. Permanent ophobning hver anden uge har ingen fordele.
Pleje af kartoffelplanter
Ud over den allerede beskrevne ophobning er kunstvanding og befrugtning blandt de væsentlige plejeforanst altninger.
Vand regelmæssigt
Vær forsigtig, når du vander for at undgå vandfyldning. Desuden øger overdreven befugtning af bladene risikoen for sygdom og skadedyrsangreb. For bedre at dosere vandmængden bør der bruges en vandkande i stedet for en haveslange.
Derudover anbefales det regelmæssigt at kontrollere fugtindholdet i underlaget ved hjælp af en fingertest. På den måde kan over- eller underforsyning udelukkes. Hvis der kun er tør jord i fem-syv centimeters dybde, giver det mening at vande igen. Som tommelfingerregel anbefales ugentlig vanding. Oftere i sommermånederne afhængigt af temperaturen.
For optimal vandoptagelse er det også tilrådeligt at vande kartoflerne morgen eller aften. Sollyset får både gryden og underlaget til at varme markant op. Vand, der rammer det, er meget sværere at optage og give videre til planten. Vær opmærksom på denne bemærkning, især om sommeren.
Gødskning af kartoffelplanter
En række forskellige organiske og mineralske gødninger er tilgængelige til gødning af kartoffelplanter. Under alle omstændigheder er det vigtigt at indarbejde materialerne korrekt for at sikre deres anvendelighed. Den ideelle inkorporering opnås fra en dybde på ti til femten centimeter.
Stenstøv og fåreuldspiller har i praksis vist sig at være effektive som startgødning. Disse svinder på lang sigt. Nældegødning anbefales som eftergødning til tunge foderautomater. Dette påføres i flydende form, hvilket gør optagelsen af næringsstoffer meget lettere. Men andre gødninger kan også bruges uden tøven. Disse omfatter
- Kompost
- organisk flydende gødning
- dyremøg
Hvis du ikke har nogen Jauch tilgængelig, kan du også købe den klar til at hælde op.
Høst af kartofler
Det er nemt at høste de dyrkede kartofler. Det kan kun være svært at genkende det rigtige tidspunkt. Kun i få varianter kan den kendes på de tørrede blomster og blade. Størstedelen viser ingen tegn på, at de overjordiske dele af planten dør før sent på efteråret. Det er derfor vigtigt at tage højde for de sædvanlige modningstider for de enkelte kartoffelsorter. Tidlige kartofler bør derfor kontrolleres senest efter 120 dage og sene kartofler efter 160 dage. Testen bør ideelt set udføres ved en prøvegravning, hvor et par knolde fjernes.
En moden kartoffel er kendetegnet ved følgende egenskaber:
- let løsrivelse fra roden
- fast konsistens af skallen, ingen afskrabning mulig
Efter en vellykket prøvegravning kan skovlen stort set blot væltes. Alt efter størrelse og vægt kan det også give mening at afdække de enkelte kartofler med en gravegaffel.
Kartofler kan graves delvist op for at teste for modenhed.
Problemer, sygdomme og skadedyr
På trods af god pleje kan risikoen for infektion med en svampe- eller bakteriesygdom eller skadedyrsangreb aldrig helt udelukkes. Nedenfor har vi samlet de mest almindelige problemer med kartoffelplanter.
Grønne knolde:Grønne knolde dannes, når kartoflen kommer i kontakt med lys og luft. Det grønne udseende er resultatet af begyndende spiring. Manglende eller ukorrekt ophobning af jord omkring planten er årsagen til dannelsen af grønne knolde. Grønne kartofler erikke egnet til konsum, men er fremragende læggekartofler til næste år.
Vandtætning: Vandtætning er en af de mest almindelige rådsygdomme hos planter. Overdreven vanding fremmer udviklingen af våde rådbakterier. Dette får igen knoldene til at rådne og øger modtageligheden for andre sygdomme. Områder, der allerede er blevet ramt, kan ikke længere komme sig. For at mindske risikoen for infektion bør de fjernes så hurtigt som muligt. Derudover anbefales det at lave et godt drænlag som en forebyggende foranst altning for at dræne overskydende vand væk.
Blind og brun råd:Senskimmel er en svampesygdom, der ofte overføres gennem fugt. Krøllede og brunplettede blade er karakteristiske. Behandling af sygdommen er kun lovende i de tidlige stadier med et fungicid. Hvis angrebet er gået for langt, er den eneste løsning at fjerne de berørte dele af planten eller at bortskaffe planten fuldstændigt. Kartoflerne skalikke længere indtages.
Kartoffelskurv: Kartoffelskurv opdages norm alt kun under høst. Knoldene har så skurrede pletter på overfladen, men disse strækker sig også ind i knoldene. Årsagen er også en svamp, der lever i jorden. På trods af de ydre ændringer er kartoflerne velegnede til konsum bortset fra de berørte områder. Holdbarheden er dog stærkt begrænset på grund af sporernes videre spredning. Efterbehandling er ikke mulig. Sørg derfor som en forebyggende foranst altning for, at dine planter er tilstrækkeligt vandet, og undgå brug af kalkholdige produkter.
Sortben:Sortben er en bakteriel sygdom i de overjordiske dele af planter. Patogenet spredes af fugtigt og koldt vejr. Det første tegn på sygdommen er den sortbrune råd af hovedskuddet nedefra. En effektiv behandling er endnu ikke kendt. Hvis sygdommen opstår, er det kunBortskaffelse er muligt.
Kartoffelbille: Coloradokartoffelbillen er meget farlig både som voksen bille og som larve. De brun- og hvidstribede biller og deres rød- og brunfarvede larver er kendetegnet ved deres enorme appetit. Ud over de overjordiske blade er de underjordiske knolde også ramt. Bekæmpelse er mulig ved manuelt at indsamle de enkelte dyr eller ved at bruge pesticider.
Tip
Plantedele, der er angrebet af svampe eller bakterier, må under ingen omstændigheder lægges i den organiske affaldsbeholder eller på komposten. Dette fremmer geninfektion og spredning.
FAQ
Hvordan planter man kartofler i en potte?
Når du har valgt en passende potte (mindst 20 liter), fyldes den med en blanding af kviste, havejord, kompost, blade, sand og startgødning. Så lægges kartoffelknolden i midten og dækkes med et lag jord.
Hvornår plantes kartofler i potter?
Kartofler plantes typisk mellem begyndelsen af april og slutningen af maj. Afhængig af den valgte sort og det ønskede høsttidspunkt kan datoen vælges fleksibelt. Det skal dog bemærkes, at frøplanterne er følsomme over for frost og kun kan tåle temperaturer under syv grader i kort tid.
Hvornår høstes kartofler i potter?
Høsttidspunktet for kartofler afhænger af plantedatoen og sorten. Tidlige kartofler kan høstes efter 90-140 dage, sene kartofler først efter 140-160 dage.
Hvilke sorter er velegnede til at plante i potter?
Sorterne Agata, Annabelle, Berber, Eerstling, Rote Emmailie, La Ratte D`Ardèche (alle tidlige kartofler), Ackersegen, Bamberger Hörnchen, Dansk Aspargeskartoffel, Granola, Palma, Vitelotte Noire og er velegnede til udplantning i potter Violette D`Auvergene (alle sene kartofler).
