Den syriske ildurt (Phlomis russeliana), også kendt som gylden hvirvel på grund af dens karakteristiske form af dens hvirvlende blomster, er ret ufølsom over for tørke og er derfor ideel til steppe- og grushaver. Stauden er desuden robust, nem at passe, langtidsholdbar og tilpasser sig let mange haveplaceringer.
Hvad kendetegner den syriske brændte urt?
Den syriske ildgræs (Phlomis russeliana) er en robust, langtidsholdbar og letplejende staude, der er velegnet til steppe-, grus- og klippehaver. Den imponerer med sin karakteristiske form, klare gyldengule blomster og modstandsdygtighed over for tørke.
Oprindelse og distribution
Den syriske ildlus (bot. Phlomis russeliana), populær i mange haver, også kaldet gylden hvirvel eller efter dens opdager, den skotske naturforsker Dr. Alexander Russell, kaldet Russel's Burnweed, er en af mindst 100 forskellige arter af Burnweed. Den artsrige slægt, som tilhører myntefamilien (Lamiaceae), omfatter både flerårige planter og underbuske. Hjemlandet for de fleste arter strækker sig fra det sydøstlige Europa over hele det centralasiatiske kontinent til Kina. Den syriske burnweed kommer oprindeligt fra de bjergrige skovområder i det nordlige Anatolien.
Her kan den findes vildt i både nåleskove og løvskove samt på nøgne arealer, gerne i forbindelse med hasselnøddebuske. Den solelskende staude vokser særligt godt på trækanterne, i åbne rum og foretrækker tørre eller stenede underlag.
Brug
Ildurter kan passe ind i mange havemiljøer og se godt ud på trækanter, på volde, i klippehaver og i præriebede. En tør undergrund og rodkonkurrence påvirker ikke den robuste plante, hvorfor den kan bruges på mange forskellige måder. På grund af dens markante vækst og højden på mellem 90 og 150 centimeter - afhængig af den valgte art og sort - er det bedst at plante de stærke stauder midt i bedet, hvor de passer godt sammen med stauder som f.eks. Verbascum), den blå rue (Perovskia), cranesbill (Geranium), steppesalvie (Salvia nemorosa), germander (Teucrium), lavendel (Lavandula) eller forskellige prydgræsser. Den lysende gyldengule blomstrende syriske ildlus harmonerer særligt godt med blå eller violette blomstrende arter.
Udseende og vækst
Den klumpvoksende staude er meget livskraftig og erobrer inden for kort tid større havearealer, hvorfor den fungerer godt som bunddække. Velegnet til sp altefyldere på f.eks. volde. Fra de underjordiske jordstængler vokser der talrige løbere, som om muligt bør holdes i skak med rodspærringer eller lignende. Planten har tæt løv, især i det nederste område, op til en højde på omkring 30 centimeter, hvor de filtede, behårede, hjerteformede blade klæber til stænglen hele vinteren og tørrer ud til foråret. Stauden spirer fra rhizomet hvert år og kan nemt overvintres.
Blomster, blomstringstid og frugter
De stærke gylden-gule blomster fra den syriske ildlus åbner mellem juni og juli, hvor de typiske læbeblomster står sammen i dekorative hvirvler på flere etager og nogle gange endda forgrener sig. Blomsterstilkene kan nå en højde på op til 90 centimeter. Som alle brændeurter er den syriske brændeurt også en populær græsgang for bier.
De trekantede nøddefrugter, der udvikler sig efter blomstring, er ægformede, let behårede på overfladen og indeholder talrige frø. For at forhindre planterne i at frø ukontrolleret, bør du fjerne brugte stængler - den syriske ildlus formerer sig med stor succes ikke kun via rodløbere, men også gennem selvsåning.
Toksicitet
Syrisk ildgras er ikke giftigt for mennesker eller dyr.
Placering og jordbund
Det er bedst at plante den syriske ildlus et sted med fuld sol, da det er her den blomstrer smukkest. Stauden føler sig dog også godt tilpas på et let, halvskyggefuldt sted, så længe jorden er veldrænet, ret tør og næringsrig. Et løst underlag er også den bedste garanti for, at det ekstensivt voksende rodsystem har plads nok.
Planter ildgras korrekt
Phlomis kan i princippet plantes gennem hele vækstsæsonen, såfremt vejret tillader det, og der er risiko for (mere) frost. Det anbefales dog at plante om foråret, helst fra midten til slutningen af maj, da planterne ofte har brug for lidt tid til endelig at vokse. Af denne grund kan blomstring ofte først forventes efter et eller to års standsning, men den langlivede staude vil vise sin frodige pragt endnu gladere i løbet af de næste par årtier. Du skal forvente omkring fire til seks planter per kvadratmeter, plantet i en afstand på omkring 50 centimeter fra hinanden. Berig jorden med moden kompost og vand stauderne godt efter plantning.
Væksten typisk for arten kan begrænses ved hjælp af rodbarrierer (€49,00 hos Amazon). Men en naturlig grænse gennem konkurrerende plantearter som prydgræsser eller tranenæb tjener også dette formål.
Vanding af ildgræs
Yderligere vanding er kun nødvendig i de varme sommermåneder, ellers bliver de smukke, filtede blade hurtigt grimme. Vand altid nedefra, aldrig ovenfra og frem for alt ikke for meget - den syriske ildgræss, som er vant til tørke, er ret krævende og kan ikke klare for fugtig og frem for alt vandlidende jord. Enkelte tørre perioder kan derfor overleves uden problemer.
Gød ilden ordentligt
Når det kommer til gødskning, behøver dette sparsommelige blomstringsmirakel ikke at være meget arbejde: forsyn den med lidt moden kompost om foråret efter skæring, så har den næringsstoffer nok til sin frodige vækst.
Klip brandgræs korrekt
Da de grågrønne blade bliver siddende på stænglen et godt stykke hen på efteråret og ofte også ind i vintermånederne og dermed danner et dekorativt element i efterårshaven, behøver du først klippe planterne tilbage til foråret. Skær de overjordiske, nu tørre dele af planten lige over jorden og tilsæt derefter moden kompost. Som regel spirer stauden så meget hurtigt igen.
Forplant ildgræs
Du behøver ikke bekymre dig om udbredelsen af brandgræs: Den meget kraftige staude gør dette så pålideligt selv, at du i stedet bør tage mere begrænsende foranst altninger. Ønsker du en tæppelignende spredning i haven, skal du blot lade de bibestøvede blomsterstande modne. Ilden sår så sig selv. Alternativt skal du blot samle nødderne og så fine frø direkte på det ønskede nye sted. Det er ikke nødvendigt at trække det op i vindueskarmen eller lignende.
Del Fireweed
Den syriske ildlus kan også formeres meget godt ved deling, selvom du bør udføre denne foranst altning for første gang efter omkring ti til 15 år. Friskplantede vilde urter tager to til tre år at etablere sig på den nye placering, og derfor bør man, når de er plantet, ikke flytte dem igen så hurtigt. Kun hvis stauden føler sig godt tilpas på den nye placering og derfor breder sig for hurtigt, kan man blot skille særligt frække rodløbere fra moderplanten med en spade og plante dem om på et nyt sted. Når man deler ældre planter, er det bedst at gå frem som følger:
- Flat forsigtigt rodklumpen ud.
- Brug en skarp spade til forsigtigt at gennembore en eller flere stykker.
- Knus ikke rødderne!
- Grav roddelene op og genplant dem separat på en ny placering.
Vintering
Da den syriske ildlus nemt kan overvintre i haven, er særlige foranst altninger til vinterbeskyttelse ikke nødvendige. Du bør dog lade de overjordiske dele af planten stå i den kolde årstid og først skære dem tilbage om foråret, da det tjener som vinterbeskyttelse. I meget våde vintre bør du også beskytte jordstænglerne mod fugt, ellers kan skimmelsvamp sprede sig. Dette kan for eksempel opnås ved at sprede gran- eller granbørste på jorden - børsten holder jorden godt tør, men bør fjernes om foråret i god tid før knopskydning.
Sygdomme og skadedyr
Smukke urter er også behageligt ukomplicerede, når det kommer til sygdomme og skadedyr. Det eneste problem er overdreven fugt, hvilket fremmer afviklingen af svampe. Derfor breder dunet meldug sig ofte i våde somre, hvilket man let kan kende på gullige til brunlige pletter på bladtoppen og en gråhvid svampevækst på undersiden. Skær inficerede blade væk og sprøjt de syge planter med en hjemmelavet padderok bouillon. Bladene skal så kunne tørre hurtigt, og stedet skal også holdes tørt.
Typiske haveskadedyr såsom de ellers glubske snegle lader dog som regel ildgræsset være i fred.
Tip
De stærke blomsterstængler af den brændte urt kan nemt klippes som afskårne blomster til vasen. De er også nemme at tørre og bruges derfor ofte til tørre buketter.
Arter og sorter
Udover den syriske ildlus kan følgende tre arter findes i mange haver. Alle arter blomstrer mellem juni og juli, og deres karakteristiske blomsterkranser kan være gule, lyserøde eller røde. De enkelte arter er meget ens med hensyn til deres placering, jordbund og plejebehov.
Pæregræs (Phlomis tuberosa)
Den lyserødt blomstrende løgilde har brug for en fuld sol, varm placering og kommer rigtig godt ud af det med andre solelskende stauder såsom lilla salvie (Salvia officinalis 'Purpurascens') eller lavendel (Lavandula). Som navnet antyder, spredes løgbrændegræs gennem rodsystemer, der vokser under jorden. Den vokser dog ret langsomt og klumpet. For eksempel anbefales varianterne 'Bronze Flamingo' eller 'Amazone'.
Samos ildgæs (Phlomis samia)
Samos-ilden, også kendt som græsk ild, blomstrer temmelig brunlige til pink-lilla og danner tætte rosetter af blade, hvorfor denne art ofte bruges som bunddække. Ligesom den syriske ildlus vokser arten til en højde på omkring 90 centimeter.
Shubby fireweed (Phlomis fruticosa)
Denne knaldgule blomstrende art, som kommer fra Middelhavsområdet, vokser som en busk og når højder på op til 100 centimeter. Da den vintergrønne art ikke er frosthårdfør, fryser den ofte kraftigt tilbage i kolde vintre. Den spirer dog pålideligt igen fra grundstammen om foråret, så overvintring er norm alt ikke et problem. Phlomis fructicosa er velegnet til at designe middelhavs- eller steppehaver.
