Opfyldning af højbedet: Sådan opnår du den optimale lagstruktur

Indholdsfortegnelse:

Opfyldning af højbedet: Sådan opnår du den optimale lagstruktur
Opfyldning af højbedet: Sådan opnår du den optimale lagstruktur
Anonim

Efter at have bygget højbedet lavet af træ, sten eller andre materialer, følger det vigtigste arbejde nu: at fylde det. Bedets indhold, omhyggeligt lagdelt med forskellige materialer, bestemmer i sidste ende, hvor godt de planter, der dyrkes i det, vil trives, og hvor høj høsten bliver. Sådan et højbed kan selvfølgelig også bare fyldes med jord, men så går du som gartner glip af nogle af de vigtigste fordele.

Fyld højbede
Fyld højbede

Hvordan fylder man et højbed korrekt?

Du fylder et højbed ved at opbygge forskellige lag af groft materiale i bunden (grene, kviste, sten) gennem planteaffald og affald (blade, græsafklip) op til det øverste lag af pottemuld eller moden kompost. Tynde lag af kompost, hornspåner og stenstøv kan understøtte dannelsen af næringsstoffer.

Hvornår er det bedste tidspunkt at fylde højbedet på?

Højbede kan fyldes i både forår og efterår, selvom begge tidspunkter har deres egne specifikke fordele og ulemper. Bede plantet i foråret nyder godt af varmen fra nedbrydningsprocesserne, som hæver jordtemperaturen med et par grader - med det resultat, at disse bede kan plantes to til tre uger tidligere. Samtidig opstår det problem, især ved bede, der først fyldes op kort før havesæsonen, at de falder sammen efter blot et par uger. Men hvis højbedet er bygget i efteråret, kan du fylde det med fyldmateriale hele vinteren: grøntsagsrester fra køkkenet, nedfaldne blade, græsafklip, revet stiklinger fra træer, strøelse fra kæledyrsbure, hø og halm. sengen fungerer som en slags kompost, der allerede indeholder materialerne, nedbrydes i vintermånederne.

De forskellige lag i en højbed

Højbede består af forskellige lag, hvor der i første omgang er brugt groft materiale fra bund til top, derefter stadig finere materiale. De enkelte lag må aldrig være for tykke. Græsafklip bliver f.eks altid spredt tyndt og løst ned i bedet, så intet hænger sammen og derved ikke kan dannes skimmelsvamp. Mellem de enkelte lag drysses gentagne gange tynde lag af halvmoden eller moden kompost, som poder indholdet med mikroorganismer og dermed fremmer hurtigere nedbrydning af materialet. Desuden forhindrer fyldning med fine jordlag dannelsen af hulrum inde i bedet - det kan forhindre højbedet i at synke kraftigt.

Strukturen af et højbed i et blik

Ved påfyldning skal du sørge for, at det anvendte materiale ikke er for tørt. Et vist niveau af fugt – ikke fugt! – allerede når påfyldning ville være ideelt, men om nødvendigt kan det også opnås ved let at bruse friskstrøede lag.

Det første lag

Det nederste lag af højbedet består af grove materialer som grene, kviste og endda uorganiske materialer som sten, murbrokker eller grus. Dette første lag bruges til dræning og skal sikre, at overskydende vand hurtigt kan løbe væk. Hvis højbedet er konstrueret hensigtsmæssigt, kan du også designe dette lag med flade sten og større stenplader, så mindre dyr som firben, langsomme orme eller humlebier finder hjem her.

Det andet lag

Det næste lag består stort set af alt grønt affald fra køkkenet og haven: grøntsagsrester, blade, græsafklip, torv og ukrudt (men ingen rodukrudt som f.eks. jordgræs, sofagræs, bryony eller morgenfruer!). Hvis du vil bruge højbedet som en kold ramme i det tidlige forår, skal du tilføje et lag hestegødning på omkring 40 centimeter tykt til dette lag. Dette skal dog tæmmes godt ned, før du lægger yderligere lag ovenpå. Hestegødning er vigtigt til kolde rammer, fordi det genererer meget varme.

Det tredje lag

Derefter følger flere tynde lag, alt efter hvilket fyldstof du har ved hånden: græsafklip, halvmodnet kompost, dyrestrøelse, blade, snittet træ, haveaffald og lignende. Mellem de enkelte lag er der altid tynde lag af moden kompost samt hornspåner og stenstøv. Disse sikrer, at det fyldte materiale skaber en særlig værdifuld og næringsrig jord.

Det øverste lag

Enden er altid et lag på mindst 15 centimeter tykt god pottejord eller meget moden kompost. Dette jordlag bør under ingen omstændigheder være for tyndt, ellers vil planter, der dyrkes på bedet, ikke have nok plads til deres rødder, og væksten vil være vanskelig som følge heraf. Når det kommer til spørgsmålet om, hvilken jord der skal bruges, er svaret faktisk ret simpelt: Vælg højkvalitets, humusrig pottejord, som du eventuelt kan blande med moden kompost. I øvrigt: Med barkmuld (€13,00 hos Amazon) kan du senere nedmulde planterne i højbedet og dermed reducere væksten af ukrudt.

Fyld højbedet med uorganiske materialer

I stedet for at bruge groft plantemateriale kan du også bruge ikke-rådnende uorganiske fyldstoffer såsom sten og stenrester, grus, grus, sand, grus, ekspanderet ler eller granulat (f.eks. B. Lava). Disse har den fordel, at sengen ikke længere synker så meget som følge heraf. Men samtidig reduceres andelen af organisk grønt stof og dermed også andelen af nydannet jord. Det betyder, at færre næringsstoffer er tilgængelige for planterne samlet set.

Tip

Kompostér under ingen omstændigheder planter i højbedet, der formerer sig via deres rødder eller knolde – mynter, jordskokker og diverse ukrudt ville endda nå overfladen fra de dybere lag og formere sig flittigt der. Frøukrudt som orache er derimod ikke et problem, fordi frøene og frøplanterne generelt ikke kan overleve de høje temperaturer indeni.

Anbefalede: