Lentenrosen (bot. Helleborus orientalis) - også kendt som forårsjulerosen eller orientalsk hellebore - er en farverig forårsblomster. I modsætning til den beslægtede julerose blomstrer arten ikke kun hvidt, men også i mange andre, stærke toner – og ofte sidst på vinteren, hvor alle andre haveplanter stadig er i dyb dvale. Når først fastelavnsrosen er etableret, behøver den lidt pleje.
Hvad skal du vide om forårsroser?
Fastelavnsroser (Helleborus orientalis) er hårdføre, flerårige stauder, der blomstrer i mange farver og bliver op til 50 cm høje. De foretrækker delvist skyggefulde steder med veldrænet, humusrig jord og kræver lidt pleje. Formering sker ved såning eller deling.
Oprindelse og distribution
Den vilde forårsrose eller orientalske hellebore (bot. Helleborus orientalis) har sit naturlige udbredelsesområde i Mellemøsten mellem Tyrkiet og Kaukasus. Her vokser de ret tidlige blomster primært i udkanten af skove og i lysninger. Arten er nært beslægtet med de andre Helleborus-slægter såsom julerosen, som de også krydser. De resulterende (og stadig nye) hybrider, de såkaldte Helleborus orientalis hybrider, er populære prydplanter i mange haver.
Brug
Som en særlig tidligt blomstrende art fremvises fastelavnsroser bedst, når du kombinerer forskellige farvede blomstrende sorter eller kombinerer Hellebores med lige så tidligt blomstrende buske, tidlige stauder (såsom lungeurt) eller løgblomster. Særligt anbefalede er skovanemoner (Anemone nemorosa), vintergækker (Galanthus), feblomster (Epimedium) eller duftende violer (Viola). Endvidere kan senere huller i urtebedet undgås, hvis du planter forårsroserne sammen med bregner og prydgræsser samt senere blomstrende stauder - for eksempel tranenæb (pelargonie).
Helleborus er ikke kun velegnet til dyrkning i havebedet, men kan også opbevares i krukke på altanen eller terrassen.
Udseende og vækst
I modsætning til den beslægtede julerose er fastelavnsroser markant længere levetid: På et passende sted kan de kun holde op til ca.50 centimeter høje stauder kan blive op til 40 år. De vintergrønne planter vokser meget langsomt og danner efterhånden buskede, løse klumper. Arten bliver meget let vild, idet de forskellige sorter blander sig med hinanden og skaber nye kombinationer. Som alle Helleborus-arter tilhører forårsroser ranunkelfamilien (Ranunculaceae).
blade
De langstilkede, slående læderagtige blade sidder bas alt på jordstænglerne i det stærke rodsystem. Det robuste, mørkegrønne løv er på planten hele året rundt, hvor de gamle blade dør efter de nye spirer.
Blomster og blomstringstid
De for det meste simple kopblomster af fastelavnsrosen har en bred vifte af farver: Varianter med almindelige hvide, cremefarvede, gule, lyserøde og mørkerøde blomster samt plettede, prikkede eller stribede sorter er kommercielt tilgængelige. Ydermere findes der nu sorter med dobbelte blomster. Blomsterskålene, der måler op til ti centimeter i diameter, sidder på løse, forgrenede skud og hænger karakteristisk lidt nedad. Alt efter vejret dukker de op allerede i februar og kan ofte vise deres pragt indtil slutningen af april. Ligesom hortensiaer bliver de fem kronblade ofte grønne, når de visner.
Frugter
Efter blomstring dannes folliklerne typiske for ranunkelfamilien, som indeholder modne frø i forsommeren. Skær om muligt ikke brugte skud af, da forårsroser sår sig selv på passende steder. På grund af deres ret rolige vækst bliver planterne ikke tilgroede, men når de først er plantet i haven, kommer de ofte tilbage igen og igen i årtier. Frøplanterne er dog ikke tro mod sorten, så de resulterende planter har forskellige blomsterfarver.
Toksicitet
Som alle helleboreplanter er de smukke forårsroser desværre meget giftige. Selv indtagelse af små mængder af planten kan give alvorlige symptomer på forgiftning, hvorfor en læge bør konsulteres med det samme i et sådant tilfælde. Saponinen indeholdt i det og de typiske glykosider helleborein og hellebrin er særligt giftige. Undslippende plantesaft irriterer sensitive menneskers hud, og derfor bør du altid bruge handsker og øjenværn ved beskæring.
Planten skylder sit tyske navn "hellebore" til sin gamle vane med at tørre og pulverisere jordstænglerne og bruge dem som en snif. I middelalderen var Helleborus-arter som forårsroser også efterspurgte som lægeplanter, selvom de i disse dage ikke anbefales på grund af deres giftighed.
Hvilken placering er egnet?
På den rigtige placering vil forårsroser komme tilbage igen og igen af sig selv, selv uden yderligere pleje. Planterne føler sig bedst tilpas på steder, der ligner deres naturlige levesteder. Placer dem derfor om muligt i let halvskygge under større løvtræer eller buske eller på kanten af træbeplantninger. Der må dog ikke være for mørkt, ellers vil de markante blomster ikke være synlige. I princippet føler Helleborus sig også godt tilpas på steder med fuld sol, så længe jorden er tilstrækkelig fugtig.
Etage
Placer forårsroser i veldrænet, frisk, humusrig lerjord. Denne kan sagtens indeholde lime, for ligesom de beslægtede juleroser er Helleborus-hybrider meget kalktolerante. De robuste senvinterblomstrer tåler også generelt en sur pH-værdi meget godt. Ydermere er det vigtigt at være opmærksom på planternes voksende pladsbehov, efterhånden som de ældes, da de gradvist spreder sig over tid.
Planter fastelavnsroser korrekt
Lendarroser plantes bedst efter blomstring om foråret. Fortsæt som følger:
- Grav et tilstrækkeligt stort plantehul.
- Dette skal være dobbelt så stort som rodklumpen.
- Oprethold en planteafstand på mindst 15 centimeter.
- Løs jorden godt.
- Tilføj moden havekompost og bladhumus til udgravningen.
- Plant forårsroserne.
- Tryk jorden godt og vand planterne.
- Fjern blomsterstænglerne fra nyplantede forårsroser.
- Sådan vokser stauderne hurtigere.
- Mulch rodområdet for at holde jorden fugtig.
læs mere
Vanding forårsroser
Lendarroser elsker en let fugtig jord og har brug for dette, hvis de skal blomstre voldsomt igen næste forår. Selvom forårets tegn kan klare tørke i kort tid, giver de ofte færre blomster efterfølgende. Så sørg for at have nok vand, især i tørre perioder i sommermånederne. Men overdriv det ikke, fordi overdreven fugt eller endda vandfyldning vil resultere i rodråd for fastelavnsrosen. Derfor skal jorden være veldrænet, så regn- og kunstvandingsvand hurtigt kan sive væk.
Gød fastelavnsroser ordentligt
Lengenroser behøver ikke gødskning på humusrige jorder, hvorfor det er helt tilstrækkeligt at tilsætte kompost om foråret.læs mere
Klip fastelavnsroser korrekt
Beskæring er som udgangspunkt ikke nødvendig, men du bør fjerne de gamle blade sidst på efteråret. Årsagen er svampesygdomme som sortpletsyge, der primært angriber fastelavnsrosens blade i den kolde årstid. For at bremse selvsåningen kan det også give mening at skære de visne skud tilbage.
Forplant fastelavnsroser
Lenzenroser kan nemt formeres både ved såning og ved deling, selvom afkommet ikke er tro mod sorten. Så lad dig overraske over de blomsterfarver, som fremtidige generationer udvikler.
Del i sensommeren eller det tidlige efterår og vælg en større plante, der allerede er veletableret på sin placering til dette formål. Grav dem op og sørg for, at hver sektion har mindst to skud. Sørg for at bære handsker for at undgå at komme i kontakt med plantesaften.
Frøene skal stratificeres før spiring - dvs. H. gennemgå en kold periode - og må ikke dækkes med jord ved såning. Forårsroser er lette spiremidler.læs mere
Vintering
Lenzenroser er absolut vinterhårdføre og kræver - med undtagelse af enheder dyrket i potter - ingen særlig vinterbeskyttelse. Om efteråret kan du blot mulde planterne igen og dermed give en ekstra kilde til næringsstoffer. I regnfulde vintre beskytter påført børstetræ planter mod overdreven fugt. Ved temperaturer på minus 15 grader celsius dør bladene ofte, men spirer igen om foråret.
Sygdomme og skadedyr
Lenten rosen er ret ufølsom over for sygdomme og skadedyr. Det eneste problem, der kan blive problematisk om efteråret eller vinteren, er den såkaldte sorte pletsygdom, der viser sig som brunlige til sorte pletter på bladene. Klip derfor bladene af som en forebyggende foranst altning. Desuden spiser bladlus gerne vinterblomstrende, men de kan hurtigt drives væk med et målrettet brusebad eller lejlighedsvis sprøjtning med nældebouillon.
Tip
Lenzenroser er loyale over for deres placering og reagerer norm alt ungådigt på at blive transplanteret. Når du deler stauden, skal du sørge for, at den går lige så dybt tilbage i jorden, som den var før - og ikke dybere.
Arter og sorter
Dybest set er de kommercielt tilgængelige Lentenrose-hybrider ikke længere hybrider, men snarere hybrider af forskellige Helleborus-arter. Næppe nogen sort er ens, og der kommer hele tiden nye sorter frem – for eksempel som følge af, at planterne selvsåer i egen have. De smukkeste varianter er f.eks. følgende:
- 'Blue Metallic Lady': væksthøjde på op til 40 centimeter, imponerende vækstbredde på op til 60 centimeter, skinnende metalliske, lilla-røde blomster
- 'Dobbelt aubergine': væksthøjde op til 60 centimeter, dobbelte, mørkelilla blomster
- 'Favorit': meget robust sort, der kun blomstrer fra marts, væksthøjde på op til 30 centimeter
- 'Forårsdans': væksthøjde op til 60 centimeter, flerfarvede lyserøde og gule mønstrede blomster
- 'Yellow Butterfly': væksthøjde op til 60 centimeter, gule blomster med røde årer
- 'Party Dress Ewelina': væksthøjde op til 40 centimeter, dobbelte, hvide blomster med slående røde prikker indeni
- 'Pink Lady': væksthøjde op til 40 centimeter, enkle, stærke lyserøde blomster
- 'Red Lady': væksthøjde op til 40 centimeter, enkle, mørkerøde blomster
- ‘Rock’n’Roll’: væksthøjde op til 60 centimeter, dobbelte blomster med slående prikkede, pink-røde kronblade
- 'Tango': væksthøjde op til 60 centimeter, dobbelte blomster med lyserøde og hvide prikkede kronblade og gul midte
- 'White Lady': væksthøjde op til 40 centimeter, hvid-grønlige blomster
- 'White Spotted Lady': væksthøjde op til 40 centimeter, hvide, stærkt røde plettede blomster
