Friske grøntsager fra din egen have smager ikke kun bedre, men har også mange andre fordele: De skal ikke transporteres fra fjerne egne, du ved, hvad der er "i dem" (der er i hvert fald ingen pesticider) og havearbejde holder dig også i form. Læs her, hvordan du kan dyrke dine egne grøntsager.
Hvordan dyrker jeg grøntsager med succes?
For at dyrke grøntsager med succes skal du vælge ukomplicerede sorter såsom bønner, hvidløg, kålrabi, urter, chard eller radiser. Vær opmærksom på korrekt såtid, sædskifte og blandingskultur. God pleje omfatter regelmæssig vanding, gødskning og lugning.
Disse grøntsager er særligt ukomplicerede
Hvis du ikke har meget erfaring med at dyrke grøntsager, er det bedst at bruge disse ukomplicerede typer grøntsager:
- Beans: Især buskebønner har ikke brug for meget pleje og giver et rigt udbytte. Bare så dem efter Ishelgenerne. Da denne type bønne kun vokser til en højde på 40 til 50 centimeter, er understøttende strukturer heller ikke nødvendige.
- Hvidløg: Hvis du kan lide hvidløg, skal du blot stikke et par fed (med spidsen op!) ned i bedet om foråret eller efteråret. Planten vokser så næsten af sig selv. Hvidløg og jordbær passer i øvrigt godt sammen, fordi knoldene holder mange skadedyr væk fra jordbærplanterne.
- Kålrabi: Kålrabi er også utroligt simpelt: De unge planter går ind i grøntsagsområdet og vokser der, indtil knoldene er tykke nok til at høste.
- Urter: Urter som purløg, persille osv. bør ikke mangle i nogen have. De er uundværlige i køkkenet og generelt meget ukomplicerede i kulturen.
- Chard: Mangold er også ukendt for mange mennesker, men det er meget nemt at dyrke, velsmagende og sundt. De farverige stængler kan høstes otte til ti uger efter såning og fortsætte med at vokse ud igen.
- Radiser: Du kan så radiser næsten hele året rundt og høste dem allerede efter fire uger.
- Beetroot: Rødbeder er også dejligt nemme at dyrke, og man kan også lade knoldene blive i jorden om vinteren og blot høste dem efter behov. For at gøre dette skal du dække sengen med et beskyttende lag halm.
- Salat: Uanset om det er skåret eller plukket: næsten alle typer salat er hurtigtvoksende og ukomplicerede. Planterne skal gødes lidt, men har brug for jord, der altid er let fugtig.
- Jerusalemskokke: De sunde knolde af denne type solsikke er stadig lidt kendte her i landet, men er en lækker grøntsag, der kan tilberedes på mange måder. Derudover pynter planternes store blomster, der er op til tre meter høje, enhver have. Men vær forsigtig: sørg for at installere en rodbarriere, da jordskok har tendens til at vokse over.
- Zucchini: Zucchiniplanter vokser enorme og har brug for meget plads. Forsynet med nok vand og på en solrig og varm beliggenhed kan en familie på fire forsynes med lækre frugter hele sommeren med kun en eller to planter.
- Løg: Løg er lige så ukomplicerede som hvidløg: bare køb løgsæt og stik dem i jorden. Planterne vokser stort set af sig selv.
Urter og salat er særligt nemme at dyrke
De anførte grøntsager er særligt robuste og kan nemt tilgive en eller to fejl. Ikke desto mindre kan du håbe på en rig høst, så længe sommeren ikke er for kold og regnfuld. Har du haver sammen med dine (små) børn, er det bedst for de små at have deres eget grøntsagsområde, så de kan gøre, som de vil. Foretrække hurtigtvoksende grøntsager, der er gode at spise lige fra sengen: radiser eller sukkerærter er for eksempel ideelle.
Hvornår kan hvilke grøntsager gå i sengen?
Når du har besluttet, hvilke grøntsager der skal med i køkkenhaven, er det nu tid til at forberede jorden. Løsn havejorden godt og så dybt som muligt, så planterne senere kan rode dybt. Det er bedst at udføre arbejde som at grave om efteråret, så jorden forbliver brak vinteren over, og frosten kan forfine de tykke jordkrummer. Inden gravning kan man også så grøngødning (f.eks. Phacelia), lade det komme frem og grave det op senere.
Såkalender
Selvfølgelig dyrker du traditionelt din køkkenhave om foråret. Det er dog ikke alle typer grøntsager, der kan plantes i bedet samtidigt, fordi nogle ikke tåler frost og bør derfor plantes ud så sent som muligt. Andre kan dog også dyrkes senere på året - for eksempel som en såkaldt efterafgrøde - så grøntsagsbedene udnyttes bedst muligt fra forår til efterår. Følgende oversigt viser dig, hvornår du kan så de mest populære grøntsager.
Spinat kan sås i slutningen af marts
| Såning | Grøntsager |
|---|---|
| marts / april | Spinat, radiser (tidlige varianter), blomkål (tidlige varianter), pastinak, løg, salat, gulerødder, kålrabi |
| maj/juni | Bønner, agurker, zucchini, radiser (efter frø), salat (efter frø), ærter, græskar, mangold, broccoli, blomkål (sene varianter), grønkål, rosenkål, majroer |
| juli / august | Spinat (efterårssorter), radiser (såning), lammesalat, porre |
| September | Spinat, chard, rucola, lammesalat, vinterhvidløg, vinterhvidløg |
Hvis du sår i september, høster du ikke de resulterende grøntsager før den følgende marts. Undtagelsen her er den sent såede raket, som du kan høste fra oktober. Ellers kan du så de nævnte grøntsager direkte i bedet eller plante dem som unge planter. Med sidstnævnte mulighed vil du høste hurtigere.
Excursus
Hvilke grøntsager skal du foretrække?
Du bør især plante frostfølsomme grøntsager som tomater, peberfrugter, zucchini, agurker eller chili i vindueskarmen fra februar/marts og kun plante dem i haven eller drivhuset fra omkring midten til slutningen af maj. At bringe frem er også vigtigt her, fordi den sene plantningsdato ellers ikke ville give mulighed for rettidig høst før vinteren.
Observér afgrødeskifte
" Korrekt sædskifte forhindrer mange sygdomme forårsaget af svaghed."
Salat dyrkes ofte som en forafgrøde
Grøntsagsbede skal bruges forsigtigt og efterlade så lidt affald som muligt. Af den grund dyrker man ikke bare en enkelt type grøntsag på et bed, men kombinerer såkaldte hovedafgrøder med tidligere og efterfølgende afgrøder. Hovedafgrøder er arter, der har lang væksttid og derfor kræver meget tid i bedet. Disse arter plantes norm alt først i bedet i maj/juni, hvorfor hurtigtvoksende forkulturer anbefales. Efter høsten dyrker du dog yderligere afgrøder.
Vælg om muligt planter fra forskellige plantefamilier og med forskellige næringsbehov til forskudt dyrkningsplanlægning. Eksempelvis bør en tung foderautomat ikke dyrkes efter en tung foderautomat - dvs. en plante med et højt næringsbehov skal dyrkes efter den anden - men derimod skal en art med et lavere behov følges. Følgende oversigter hjælper dig med at vælge passende kombinationer.
Tabel 1: Primære, primære og sekundære afgrøder
| Kulturform | passende grøntsager |
|---|---|
| Førkultur | Salat, spinat, radiser, syltede og asiatiske salater, rucola, forårsløg, majroer, tidlige løg, kålrabi |
| Hovedkultur | Tomater, peberfrugt, kartofler, sukkermajs, agurker, zucchini, gulerødder, forskellige typer kål, græskar, aubergine |
| Postkultur | Spinat, radiser, buskebønner, lammesalat, porre, kålrabi, rucola |
Tabel 2: Plantefamilier
Auberginen tilhører natskyggefamilien
Når du roterer afgrøder, skal du sørge for ikke at lade grøntsager fra samme plantefamilie følge efter hinanden. Gennemprøvede kombinationer omfatter spinat før gulerødder, bushbeans efter kartofler eller lammesalat efter kål.
| Plantefamilie | Relaterede grøntsagsplanter |
|---|---|
| Pavsende planter | fennikel, gulerødder, persille, selleri |
| Gåsefodsfamilie | manold, rødbeder, spinat |
| Asteraceae | Kogler, salater, salsify |
| Korsblomstrede grøntsager | Radise, radise, rucola, alle typer kål |
| Græskar | Agurker, græskar, melon, zucchini |
| Liljer | porrer, hvidløg, løg |
| Solanaceae | Auberginer, kartofler, peberfrugter, tomater |
| Sommerfugle | Bønner, ærter |
Næringsbehov for planter
Før plantning eller såning af kraftigt fodrende grøntsagsplanter - altså dem med et højt næringsbehov - bør grøntsagsbedet forsynes med organisk gødning. Her egner sig kompost og hornspåner godt, men også rådnet staldgødning. Dog må især salater og bladgrøntsager kun gødes let, ellers vil der ophobes for mange skadelige nitrater i bladene.
| Næringsstofbehov | Grøntsagsplanter |
|---|---|
| Svag spiser | Bønner, ærter, lammesalat, salat, næsten alle krydderurter |
| Mellemspisere | Auberginer, fennikel, kålrabi, mangold, gulerødder, peberfrugt, radiser, rødbeder, salater, spinat, bønner, løg |
| Stunge spisere | Agurker, kartofler, kål, græskar, porrer, newzealandsk spinat, selleri, tomater, zucchini, sukkermajs |
Til sundere planter: blandet kultur
I denne video får du masser af gode og gennemprøvede tips til at efterligne i din egen have:
video: Youtube
Blandet kultur betyder, at du ikke bare dyrker én type grøntsag på bedet, men forskellige. Denne blanding holder planterne stærke og sunde, hvilket gør det nemmere for dem at forsvare sig mod sygdomme og skadedyr. Som følge heraf har du brug for færre kemiske sprøjtegifte og have helt økologisk. For at sikre, at den blandede kultur bliver vellykket, og at de enkelte planter komplementerer hinanden godt, vil disse tips hjælpe dig:
- Dyrk ikke planter fra samme plantefamilie sammen.
- Plant ikke kun tunge foderautomater i grøntsagsområdet, men også tunge, mellemstore og svage foderautomater.
- Dette forhindrer, at jorden bliver for udvasket.
- Plant langsomtvoksende grøntsager ved siden af hurtigtvoksende, med de langsommere bedst placeret i midten af bedet og de hurtige i kanten.
- Placer dybtrodede planter (gulerødder, salsify, radiser) ved siden af lavt rodede planter (salater og andre bladgrøntsager, urter).
- Plant urter i bedet eller brug dem som en kant.
Hvidløg og jordbær er et sandt drømmepar
Vi har opsummeret for dig, hvilke krydderurter der passer særligt godt til hvilke grøntsager i følgende tabel:
| Urter | Gode grøntsagsnaboer |
|---|---|
| Basilikum | Agurk, tomat, løg |
| Dild | Bønner, agurk, alle typer kål, gulerødder, tomater, kartofler, løg |
| Nasturtium | Kartofler, løbebønner, tomater |
| hvidløg | Jordbær og andre bær, agurker, gulerødder, salater, tomater |
| Havekarse | Salat, radiser |
| Lavender | Kartofler, alle typer kål |
| persille | Porrer, radiser, tomater |
| Marigold | Ærter, natskygge såsom kartofler og tomater |
| Rosmarin | Bønner, kål, gulerødder, tomater |
| Sage | Kål, gulerødder, tomater |
| Pløgløg | Kål, porre, gulerødder, tomater |
| Tagetes (studenterblomst) | Kartofler, tomater |
Excursus
Sådan holder man snegle ude af grøntsagsbede
Snegle elsker at angribe mange grøntsagsplanter og urter, og derfor bør du planlægge bedene med god sneglebeskyttelse allerede fra starten. For at gøre dette skal du omgive bedene med et sneglehegn før plantning eller muld områderne med halm eller strimlet bark. Sidstnævnte har også den fordel, at mulden holder på fugten i jorden, og den tørrer ikke så hurtigt ud. Særligt eftertragtet sneglefoder dyrkes bedst i højbede.
Pleje grøntsager ordentligt
For at grøntsagsplanterne gror godt, og du kan høste en rig høst, bør du passe godt på bedene. En køkkenhave er meget arbejde, men den holder dig også i form og belønner dig. Vær særlig opmærksom på disse instruktioner:
- Vanding: Grøntsagsplanter har brug for meget vand, især når frugten er ved at modne, og bør under ingen omstændigheder udsættes for tørkestress. Vand grøntsagsplasteret helst om morgenen, kraftigt og gennemtrængende. På særligt varme dage skal du behandle dine planter igen tidligt på aftenen. Hæld dog aldrig over bladene, altid direkte på jorden!
- Gødskning: Grøntsagsplasteret skal tilføres kompost og rådnet gødning i efteråret det foregående år, så næringsstofferne optages i jorden og humusindholdet stiger. Planter med et middel til højt næringsbehov bør også forsynes med organisk gødning i vækstsæsonen. Påfør kompost og hornspåner til dette formål, helst ved plantning og igen i juni/juli.
- Lugning: Regelmæssig lugning er essentiel, så grøntsager kan vokse og ikke skal konkurrere med andre planter om lys og næringsstoffer. Desværre er der ingen vej udenom. Men egnede værktøjer (f.eks. en ukrudtshaver (€23,00 på Amazon) med et langt håndtag) vil gøre dit arbejde lettere. Benyt lejligheden til at løsne jorden jævnligt, så vandet kan trænge bedre ind og overfladen ikke hærder.
- Mulching: Mulching af grøntsagsbedet hjælper ikke kun med at holde på fugten i jorden i længere tid og undertrykker ukrudt. Egnede materialer - såsom grønt affald - er også ideelle som ekstra gødning og rådner hurtigt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke grøntsager opbevares særligt godt?
De fleste grøntsager bør tilberedes eller konserveres friske eller senest inden for tre dage. Kartofler, græskar, nogle rodfrugter som gulerødder, pastinak, rødbeder, radiser, salsify, løg og hvidløg kan opbevares i lang tid. Forudsætningen for en lang holdbarhed er dog opbevaring på et mørkt, køligt og tørt sted. Derudover skal de opbevarede grøntsager være fri for alle blade, og skrællen skal være intakt.
Hvad er den bedste måde at konservere grøntsager på?
Isærligt bladgrøntsager bør rengøres umiddelbart efter høst, blancheres kort og derefter fryses. Faktisk kan næsten alle typer grøntsager - skåret i mundrette stykker - godt fryses og holder sig i mindst seks måneder. Traditionel madlavning er derimod lidt mere kompleks at fremstille, men har længere holdbarhed og er samtidig mere ressourceeffektiv. Bevar.
Er der nogle grøntsager, du kan dyrke om vinteren?
Typiske vintergrøntsager, der kan modstå selv minusgrader, omfatter lammesalat, rødbeder, pastinak, rosenkål, hvidkål, grønkål, cikorie, salsify, majroer (kaldet "Wrucken" i Nordtyskland) eller mindre- kendt jordskok.
Hvilke grøntsager kan jeg dyrke på altanen?
Som udgangspunkt kan stort set alle grøntsager dyrkes på altanen. Vær dog opmærksom på, at planter, der dyrkes i plantekasser, kræver væsentlig mere pleje end dem, der dyrkes i grøntsagspletter: regelmæssig vanding og gødskning er obligatorisk, ellers vil der opstå sygdom, og høsten bliver dårlig. Vin- og busktomater, agurker, radiser, salater, bønner, sukkerærter og mangold fungerer i øvrigt særligt godt.
Tip
Du må ikke så eller plante alle grøntsager af en sort på samme tid, men tag planter og frø ind i bedet med et par dages mellemrum. På denne måde høster du ikke alle frugterne på samme tid, men efter hinanden.
