Den aromatiske rosmarin (Rosmarinus officinalis), en stedsegrøn krydderibusk fra myntefamilien, er også en af de mest populære kulinariske urter på vores breddegrader. Planten, der oprindeligt kommer fra middelhavsområderne, kan med en lille indsats dyrkes både i haven og i krukken.
Hvor skal rosmarin plantes i haven?
Det ideelle sted for rosmarin (Rosmarinus officinalis) er et solrigt, beskyttet sted, fx på en syd- eller vestvendt væg eller husmur. Jorden skal være mager, veldrænet, sand-humus, neutral til basisk og ret tør. Undgå vandfyldning og skygger.
Jo mere sol, jo bedre
Rosmarin er vant til masser af sol og varme i sit hjemland - derfor foretrækker den samme placering i hjemmets have. Jo mere solrigt og mere beskyttet det sted, du vælger, jo mere behageligt føler han sig. Hvis jordbundsforholdene er passende, vokser urten også meget godt på delvist skyggefulde, men lyse steder. Du bør ikke dyrke den et skyggefuldt sted, da den bliver syg og muligvis dør. En væg eller en husmur er bedst egnet - disse giver en vis grad af beskyttelse mod alt dårligt vejr - mod syd eller vest. Rosmarin er kun delvist hårdfør.
Maler og tør jord
Foruden en solrig placering har rosmarinbusken også brug for jord, der er så mager og veldrænet som muligt. Den ideelle rosmarinjord er løs, sandet og lidt humus med pH-værdier i det neutrale til alkaliske område. Et godt kalkindhold sikrer, at urten føles hjemme, men jorden må under ingen omstændigheder være sur eller for leret. Tung jord gemmer vandet godt, hvilket rosmarin slet ikke kan lide – den foretrækker, at det er så tørt som muligt. Især vandfyldning får rødderne til at rådne, og planten dør i sidste ende. Den trives dog rigtig godt på stengærder eller i grusbede.
Tips og tricks
I urtebedet føles rosmarin meget behageligt sammen med andre middelhavsurter såsom timian, lavendel, salvie eller oregano. Disse har lignende behov i forhold til placering og pleje og supplerer derfor hinanden godt. Sennep, radise eller raps er derimod uegnede havenaboer.
