Den sarte liljekonvall med sine rene hvide blomster er et symbol på renhed og uskyld i blomstersprog, hvorfor en buket med disse smukke blomster ofte gives som gave til Mors Dag. Under alle omstændigheder har den smukke staude sin vigtigste blomstringsperiode i den solrige maj måned og viser ofte sine blomster i stor skala i denne tid. I haven viser vores hjemmehørende liljekonvall sig at være en letplejet tidlig blomst, der erobrer bedene helt af sig selv med tiden. Men vær forsigtig: denne tilsyneladende uskyldige plante er meget giftig.
Liljekonval – hvornår blomstrer de, og hvor vokser de?
Liljekonval (Convallaria majalis) er smukke, giftige planter, der blomstrer i maj og findes i Europa, dele af Asien og Nordamerika. De symboliserer renhed og uskyld og gives ofte som gaver til mors dag. I haven foretrækker de skyggefulde steder og vokser godt sammen med andre tidlige blomstrende.
Oprindelse og betydning
Liljekonvalen (bot. Convallaria majalis) er almindelig i næsten hele Europa samt i dele af Asien og Nordamerika, primært i ege- og bøgeskove. Arten er kun sjældent repræsenteret i Sydeuropa og findes her hovedsageligt i bjergdalene i op til 1.900 meters højde - hvilket det latinske navn henviser til, fordi "Convallaria" betyder noget i retning af "dal". Planterne danner store grupper på deres naturlige steder, men er fredede og må derfor ikke plukkes eller fjernes. Du må kun bruge prøver dyrket i haver til prydformål som afskårne blomster.
I kristen symbolik spiller liljekonvalen, også kendt som Mariablomsten, en stor rolle og står for Marias, Guds Moder, uskyld og renhed. Denne betydning er blevet overført til blomstersproget, hvorfor blomsten i dag generelt står for intim, kysk kærlighed. I tidligere tider blev liljekonvalen også betragtet som et symbol på medicin, hvorfor vigtige healere ofte blev portrætteret med blomsten.
Brug
Da liljekonvalen foretrækker et skyggefuldt sted i haven, som i dens naturlige habitat, bør du primært bruge den til at underplante træer. De hurtigt spredte stauder i virksomheden og druehyacinter (bot. Muscari) og tulipaner (bot. Tulipa), men også forårets mindeplante (bot. Omphalodes verna), den alpine fe-blomst (bot. Epimedium alpinum), skovruffen (bot. Galium odoratum) eller den lille periwinkle (bot. Vinca minor) skaber karakteristiske kombinationer, der kan beundres hvert år.
Udseende og vækst
Majblomst, majrose eller endda majlilje: Liljekonvalen har mange navne, da den engang spillede en vigtig rolle i blomsternes symbolsprog for mange folkeslag. Den lille staude bliver mellem 15 og 25 centimeter høj, hvor de lange, lancetformede blade spirer fra den flerårige grundstamme fra omkring midten af april. De for det meste mørkegrønne blade har en skinnende overside og tæt anbragte, buede bladårer. De vokser altid sammen i par og er omgivet af et dækblad. Den lidt højere blomsterstilk spirer mellem bladene og bærer mellem fem og 13 små, hvide blomster med den karakteristiske klokkeform mellem maj og juni. De udstråler en behagelig sød duft. Fra juli og frem kommer de knaldrøde bær frem og bliver ofte spist af fugle.
Toksicitet
Den smukke liljekonval er meget giftig og potentielt dødelig, især for børn og dyr. Alle dele af planterne indeholder convallatoxin som den vigtigste aktive ingrediens samt andre hjerteaktive glykosider, hvor de knaldrøde bær er en farlig fristelse, især for børn. Men liljekonvalbuketter er heller ikke ufarlige, da plantens giftstoffer går ud i blomstervandet – og børn kan drikke den eller på anden måde komme i kontakt med den. Forgiftning viser sig ved kvalme, opkastning og diarré samt synsforstyrrelser og svimmelhed, selvom ikke alle symptomer skal vise sig på én gang. I tilfælde af alvorlig forgiftning kan der opstå hjertearytmier og endda hjertestop, selvom fatale følger er meget sjældne.
Liljekonval som lægeplante
Liljekonval er også blevet brugt i medicin siden oldtiden. Tilsvarende præparater er stadig vigtige lægemidler mod hjertesygdomme i dag og har til formål at hjælpe i behandlingen af hjertearytmier og hjertesvigt. Plantens hjertestyrkende effekt - i den rigtige dosering - har været kendt i mange århundreder og blev beskrevet af Hieronymus Bock i 1500-tallet. Du bør dog aldrig lave liljekonval-remedier på egen hånd, da grænsen mellem helbredende og giftig er ekstrem snæver, og en potentielt dødelig overdosis kan hurtigt opstå.
Sådan skelner man mellem liljekonval og vild hvidløg
Foråret er sæson for vilde hvidløg, og mange mennesker går ind i skoven med kurve og knive for at høste de aromatiske vilde hvidløg. Men vær forsigtig: vilde hvidløgsblade ligner meget liljekonvalens blade, så uvidende mennesker ubevidst forgifter sig selv hvert år. Selvom vilde hvidløgsblade - i modsætning til liljekonvalens blade - har en umiskendelig lugt af hvidløg, klæber dette hurtigt til dine hænder, når du samler dem - og at skelne dem ved hjælp af en lugttest er praktisk t alt umuligt. Vær opmærksom på følgende funktioner for at undgå forvirring:
- Spir: Vilde hvidløg spirer fra februar/marts, mens liljekonval først spirer fra midten af april
- Bladestængler: Vilde hvidløg har grøn-hvide bladstængler uden bladskede, liljekonvalens er dækket af en hindeagtig, grønlig til brunlig bladskede
- Blade: bladårerne på vild hvidløg er cirka tre til fire millimeter fra hinanden, hvorimod liljekonvalbladene er meget tæt på hinanden, og liljekonvalbladene er ofte mørkere i farven og har en skinnende underside
- Rødder: Vildt hvidløg er en løgplante, mens liljekonval har næsten vandrette jordstængler
Placering og jordbund
Som en typisk skovplante foretrækker liljekonvalen en halvskygge til skyggefuld plet i haven, hvor jorden er så frisk til fugtig som muligt, lav i kalk og rig på humus. Ideelt er en sur pH-værdi mellem 4, 5 og 6. Placeringen bør dog ikke være for skyggefuld, for hvis der mangler sollys, vil blomstringen aftage. Intens sollys midt på dagen bør også undgås. Mager jord kan udmærket forbedres med kompost, lidt ler og om nødvendigt sand. Plant blomsten under træer eller i delvis skygge af prydbuske.
Kultur i potter
På altanen eller terrassen kan den smukke liljekonvall også dyrkes i en spand eller anden plantekasse, så længe det ikke er for solrigt eller varmt der. For at gøre dette skal du plante jordstænglerne vandret i potten, som du tidligere har fyldt med en blanding af kompostjord og lidt sand. Vælg en potte, der er så bred som muligt og mindst 12 centimeter i diameter, så planterne har plads nok til at danne rodskud. Dæk grundstammen med kun lidt jord og lad øjnene kigge lidt ud fra underlaget. Underlaget skal til gengæld holdes godt fugtigt, men under ingen omstændigheder vådt for at undgå råd.
Forresten: Hvis du planter rhizomet i en plantekasse i november eller december og dyrker den i vindueskarmen ved omkring 20 grader celsius, vil planten blomstre væsentligt tidligere. Planten har dog brug for en kuldestimulans for at danne blomster, ellers er kun blade synlige. Efter blomstringen skal du sætte liljekonvalen udenfor igen eller plante den ud.
Planter liljekonvaller korrekt
Den sarte liljekonvall plantes bedst i det foregående efterår, så blomsterne får den kuldestimulans, de skal bruge for at blomstre. Hold en planteafstand på mindst ti centimeter mellem de enkelte planter og glem under ingen omstændigheder rhizombarrieren: De kraftige liljekonvaller spreder sig meget hurtigt gennem løbere, fortrænger andre planter og kan derfor blive et skadedyr. Alternativt kan du med jævne mellemrum gennembore den omgivende jord med en spade for at forhindre jordstænglerne i at sprede sig. Ellers fortsæt som følger ved plantning:
- Grav et plantehul omkring ti centimeter dybt.
- Løft moden kompost under den udgravede jord.
- Placer jordstænglerne vandret i plantehullet med øjnene opad.
- Fyld plantehullet og tryk let på jorden.
- Vand rigeligt.
læs mere
Vanding og gødning
Liljekonvaller er behageligt lav vedligeholdelse og kræver lidt mere opmærksomhed, når de først er plantet og etableret. Frem for alt skal du vande unge, nyplantede eksemplarer tilstrækkeligt, så de vokser godt. Gødskning er som udgangspunkt ikke nødvendig, men du kan dække de planter, der dyrkes om efteråret, med et tykt lag kompost eller bladskimmel for at give friske næring.
Klip liljekonvaller korrekt
Efter blomstringen skal du fjerne de visne skud for at forhindre dannelsen af meget giftige bær. Ingen yderligere skæreforanst altninger er nødvendige.læs mere
Forplante liljekonvaler
Når de er plantet, formerer dalens liljekonvaller sig af sig selv og skal begrænses i deres udbredelse. For målrettet spredning er det dog bedst at fortsætte som beskrevet nedenfor:
- Grav grundstammerne liggende fladt i jorden.
- For at gøre dette skal du løfte planten og dens rhizom op af jorden med en gravegaffel.
- Det bedste tidspunkt for dette er efter blomstringsperioden i juni eller juli.
- Skær nogle rødder i større stykker.
- Grav plantehuller cirka ti centimeter dybe på den nye placering.
- Sæt rodstykkerne i én ad gangen.
- Fyld plantehullerne op igen med kompost.
Alternativt kan du ganske enkelt dele individuelle stykker af en større liljekonval-plantning og plante dem separat. I gennemsnit udvikler op til seks unge planter sig fra et rodstykke på cirka 15 centimeter.læs mere
Vintering
Liljekonvaller er absolut hårdføre og kræver ikke vinterbeskyttelse. Prøver, der kun dyrkes i potter og andre plantekasser, skal beskyttes mod substratet og dermed rødderne, der fryser. For at gøre dette skal du enten placere beholderen et køligt og lyst sted, for eksempel på en vindueskarm, i et drivhus eller i en vinterhave, eller du kan pakke beholderen ind med et frostisolerende materiale og placere den på en tyk bund. lavet af træ eller Styrofoam.
Sygdomme og skadedyr
Liljekonvaller er ret modtagelige for visse svampesygdomme, såsom rustsvampen Puccinia sessilis var.sessilis eller gråskimmel (Botrytis cinerea). Behandlingen involverer altid kraftig beskæring af inficerede planter, som aldrig bør smides ud i komposten - svampesporerne overlever her og fordeles i sidste ende videre i haven med den modne kompost. Smid altid inficeret plantemateriale i skraldespanden eller brænd det. Hvis du derimod opdager små, skinnende røde biller på dine liljekonvaller, er det de såkaldte liljebiller. Dette skadedyr og dets larver kan nemt afvises med en kraftig vandstråle fra haveslangen eller ved at drysse tørret kaffegrums.
Tip
Liljekonval laver meget gode, langtidsholdbare afskårne blomster. For at gøre dette skal du kun skære lidt åbne blomsterstængler af og skære dem let. Du kan enten passe blomsterne alene i en vase eller arrangere dem sammen med andre planter - som gerberaer eller bregner - til en buket. I dette tilfælde skal du først lægge de giftige liljekonvaller separat i et par timer for at skylle giftstofferne ud. Hæld derefter vasevandet væk. Syren kan derimod ikke kombineres med liljekonvall, da den visner hurtigt i nærheden af den giftige staude.
Arter og sorter
Indtil 1994 tilhørte liljekonvalen (bot. Convallaria majalis) botanisk liljefamilien, men er siden hen blevet tildelt slægten Convallaria, som kun har tre arter, indenfor aspargesfamilien (bot. Asparagaceae)). Denne gruppe omfatter kun arten Convallaria majalis og to underarter, hvoraf Convallaria majalis var. keiskei er hjemmehørende mellem Sibirien og Japan og Convallaria majalis var. montana er hjemmehørende i dele af USA.
Liljekonval-varianter
Det er dog kun de forskellige sorter af Convallaria majalis, der bruges som prydplanter, selvom disse norm alt kun fås i specialbutikker: i havecentret kan man kun få arten uden sortstildeling. Ikke desto mindre er det værd at holde øje med varianter af den smukke staude:
- 'Bridal Choice': op til 12 hvide, delikat duftende blomster, dybgrønt løv
- ‘Fortins Giant’: også “gigantisk liljekonval”, langstilket med særligt store, duftende individuelle blomster
- ‘Grandiflora’: særligt store, hvide blomster med en stærk duft, grønt løv
- 'Hardwick Hall': attraktiv sort med hvide blomster, mørkegrønt løv med hvid kant
- 'Hitscherberger Riesenperle': masser af hvide blomster, lang blomsterstilk, grønt løv, perfekt som afskårne blomst
- ‘Hofheim’: hvide blomster, lysegrønt løv med gulhvide bladkanter
- 'Lineata': hvide blomster, grønt løv med gule lodrette striber
- 'Plena': smuk sort med dobbelte, lyserød-hvide blomster, grønt løv
- 'Prolificans': dobbelte, hvide blomster med grønt løv
- 'Rosea': små, sarte lyserøde blomster, grønt løv
- 'Silberconfolis': hurtigtvoksende sort med masser af hvide blomster, grønt løv med sølvfarvede kanter
- 'Vierländer Glockenspiel': sort specielt forædlet til skæring med hvide blomster, lange stængler og grønt løv
Japansk liljekonval (bot. Reineckea carnea)
Nogle gange er en art kaldet "japansk liljekonval" tilgængelig kommercielt, som er en art, der kun er fjernt beslægtet med Convallaria majalis og har det botaniske navn Reineckea carnea. Den ligner dog hverken vores hjemmehørende liljekonval eller blomstrer i den vidunderlige maj måned. Stauden, der bliver omkring 30 centimeter høj, breder sig dog lige så meget som liljekonvalen og foretrækker et delvist skygget sted med friskt humusrigt substrat. De sart duftende blomsterskud, som minder om orkideer, dukker først op i sensommeren og blomstrer indtil oktober. Det smalle løv er stedsegrønt.
Falsk liljekonval (bot. Polygonatum odoratum)
Udvendigt ligner liljekonvall - og også beslægtet med den - Salomons sæl, som også er hjemmehørende hos os og også er kendt som hvidrod. Slægten omfatter tre arter, hvoraf Salomonsælen (bot. Polygonatum odoratum) findes vildtvoksende primært i skove og i udkanten af skove og nogle gange også på enge. De grøngule blomster dukker op mellem april og juni og udstråler en delikat duft, hvorfor arten også er kendt som sødduftende hvidrod. Du kan af og til købe den smukke staude i butikkerne under navnet falsk liljekonval. Kulturbetingelserne for begge arter er meget ens.
Tobladet skyggeblomst (bot. Maianthemum bifolium)
Denne lille, attraktive staude regnes også til Convallariacea og er derfor både beslægtet med liljekonvalen og udvendigt ret ens. I naturen findes den gruppedannende plante i stigende grad i mange skove på sure, næringsrige jorder. Den er også meget velegnet til dyrkning i haven og spreder sig hurtigt takket være dens kraftige jordstængler. Arten bliver kun omkring 15 centimeter høj og producerer talrige hvide, delikat duftende blomster, der vises mellem maj og juni. Den lige så giftige vilde staude findes dog stadig sjældent i haven.
Stjerneliljekonval (bot. Speirantha gartdenii)
Dette er heller ikke en rigtig liljekonval, men en beslægtet art, der også er klassificeret i Convallariaceae. Stjerneliljekonvalen har hjemme i Kina og producerer talrige smukke, let duftende blomsterstjerner mellem maj og juni. Stauden bliver op til 30 centimeter høj og kan udmærket socialiseres med liljekonval og dens slægtninge. Som alle medlemmer af plantefamilien er denne smukke blomst meget giftig.
