Der er mange grunde til at skabe en smuk blomstereng med talrige farverige blomster og krydderurter. Ikke alene er den meget nemmere at vedligeholde end en (engelsk) græsplæne, den tilbyder også en slags naturlig biotop på grund af dens mangfoldighed af arter. Især fattige enge er vigtige for sjældne sommerfuglearters overlevelse og tjener også som fødekilde for bier og humlebier. Fede enge er derimod bedre egnet til landbrugsbrug, fx i form af kvæggræsgange eller til hø.
Hvordan laver jeg en blomstereng og plejer den ordentligt?
For at skabe og vedligeholde en blomstereng, skal jordtypen først bestemmes, og der skal skabes en mager eller rig eng. Dårlige enge må ikke gødes, fede enge må gerne gødes regelmæssigt. Begge typer enge kræver regelmæssig græsslåning og masser af sollys.
Forskellige typer enge
Hvis du vil anlægge en eng, er det ikke nok blot at købe en pose engblomstfrø, sprede dem og håbe på, at de spirer - ikke alle enge er ens, for forskellige jordbundsforhold sikrer, at visse planter vokser særligt godt trives på det. Derfor bør du inden såning først få foretaget en jordbundsanalyse for at finde frem til den rigtige engtype til det påtænkte stykke jord. Ydermere afhænger typen af eng også af, hvordan du vil bruge den. En dårlig eller tør eng kan næppe bruges til landbrug, mens fede enge er særligt velegnede til kvæggræs- og høproduktion på grund af deres høje næringsstofindhold. Sumpede enge kan norm alt kun bruges til at producere hø, mens hesteenge, selvom de er fattige, stadig skal indeholde en høj andel af strukturrigt græs. I denne artikel vil vi dog kun beskæftige os med de to former for en blomstereng, der kan findes mere eller mindre hyppigt oppe og nede i landet.
Sådan opretter man en fattig eng
Fattige enge trives norm alt på sandede eller kalkrige arealer, dvs. H. næringsfattig jord. Af denne grund har denne engtype også den største variation af forskellige arter, fordi hurtigtvoksende græsser og kvælstofelskende blomster (f.eks. mælkebøtter eller ranunkler) næppe har en chance på sådan jord. I stedet kommer de langsomt voksende blomster og krydderurter i spil. Hvis man vil anlægge en fattig eng, skal man først – om nødvendigt – afmagre den eksisterende jord. Dette er især tilfældet, hvis der allerede er en eng, græsplæne eller endda en mark på det valgte areal. Fortsæt som beskrevet ved opsætning:
- Klip den eksisterende vegetation så kort som muligt.
- Opret jorden, så den bliver løsnet og luftet.
- Alternativt kan du grave det op.
- Knus grove jordstykker, så overfladen bliver fin og smuldrende og glat.
- Hvis du har brug for at udtømme jorden, tilsæt et tykt lag sand-jord-blanding.
- Spred blomsterfrøene bredt og dæk dem med et tyndt lag sand.
- Dette er for at beskytte frøene mod at blive spist af fugle.
- Hold jorden jævnt fugtig og undgå gødning.
Typiske blomster på en fattig eng
På fattige enge er der ofte repræsentanter for plantearter som
- Small Agrimony (Agrimonia eupatoria)
- Nellike (Armeria maritima)
- Quickgrass (Briza media)
- True Bedraw (Galium verum)
- Primrose (Primula veris)
- eller pitch pinks (Silene viscaria)
at finde.
Oprettelse af en fed eng
Fedtengen er skabt på samme måde som den magre eng, bortset fra at man selvfølgelig ikke beriger jorden med yderligere sand for at gøre den afmagret. Du bør dog sikre dig, at den er afmagret, især hvis du skal lave en græsplæne om til en eng. Dette gøres primært ved at stoppe den sædvanlige gødskning af plænen. Hvis græsplænen eller gulvarealet er tilgroet med mos, er det som regel en indikation på forsuring af jorden – det kan du rette op med yderligere kalkning. Derudover kan det ofte give mening ikke blot at klippe den tidligere vegetation og grave jorden op, men i stedet fjerne det øverste jordlag med en flad spade. Dette erstattes derefter med frisk jord.
Typiske blomster på en fed eng
Fedte enge er hovedsageligt hjemsted for mange hurtigtvoksende græsser og nogle kvælstofelskende planter. Urter derimod forsvinder jo mere næringsrig engen er.
- Mælkebøtte (Taraxacum officinale)
- Gamander Speedwell (Veronica chamaedrys)
- Blød brom (Bromus hordeaceus)
- White Bedstraw (Galium album)
- Skarp ranunkel (Ranunculus acris), især på fugtige fede enge
- Hvidkløver (Trifolium repens)
Korrekt pleje af engen
Fedt og fattige enge adskiller sig selvfølgelig også meget fra hinanden med hensyn til pleje.
Pleje af en fattig eng
Den vigtigste plejeinstruktion for fattige enge er, at de under ingen omstændigheder må gødes, fordi gødskning primært fremmer stærkt voksende planter som fx græsser. Jo flere næringsstoffer du tilfører, jo mere græs og færre blomster vil trives på din eng. I stedet bør den fattige eng kalkes en gang årligt, da dette tiltag forhindrer, at jorden bliver for sur. Regelmæssig klipning en eller to gange om året bidrager også til en rig flora. Det er bedst at klippe første gang i enten maj eller anden halvdel af juni og anden gang i september. Dog skal afgrøden ryddes væk.
Pleje af en fed eng
I modsætning til fattige enge bør fede enge gødes regelmæssigt. Til dette formål kan du anvende specielle gødninger, men også naturlige gødninger (gødning, gødning, kompost). Afgræssede fede enge får helt naturlig gødskning fra kvæggylle. Desuden bør fede enge slås ca. tre gange om året, hvilket traditionelt sker én gang i maj, én gang i anden halvdel af juni og én gang i august.
Tips og tricks
Uanset hvilken type eng du vælger, har alle enge brug for én ting: så meget sol som muligt.
