Gul lupin: Ernæringsmæssige og jordforbedrende fordele

Indholdsfortegnelse:

Gul lupin: Ernæringsmæssige og jordforbedrende fordele
Gul lupin: Ernæringsmæssige og jordforbedrende fordele
Anonim

Flere og flere mennesker opfylder ikke længere deres proteinbehov gennem animalske fødevarer, men derimod gennem proteinrige planter. Det er her den gule lupin kommer i spil, der ligesom blå og hvide lupiner i stigende grad bliver brugt som erstatning for soja.

Gul lupin
Gul lupin

Hvad bruges gul lupin til?

Den gule lupin (Lupinus luteus) er en sød lupin, der bruges som et proteinrigt alternativ til soja. Den tjener som basis for lupinmel, lupintofu, lupinkaffe og dyrefoder. På trods af fjernelse af toksiner kan nogle mennesker have en allergisk reaktion på søde lupiner.

Den gule lupin er en sød lupin

Den gule lupin “Lupinus luteus” er ikke egnet til dyrkning i haven. Dens blomster er mindre dekorative end lupinbuskens blomster til haven.

Søde lupiner blev opdrættet, så de ikke indeholder nogen giftige komponenter og derfor er spiselige. Frøene af prydlupiner må dog aldrig indtages, da de er giftige.

Gule lupiner, ligesom hvide og blå lupiner, dyrkes i stor skala for at producere mad, dyrefoder eller frø.

Brug af søde lupiner

Frøene er fortæret. I Middelhavsområdet serveres kornene syltede som snack. De forarbejdes også til forskellige produkter:

  • Lupinmel
  • Lupin Tofu (Lopino)
  • Lupinkaffe
  • Dyrefoder

Lupin bruges nu også ofte i stedet for soja til mange færdigretter og typer is. Dette skyldes også, at produkter fremstillet af soja i stigende grad bliver købt mindre på grund af genetiske modifikationer.

En anden fordel ved at bruge lupiner som proteinkilde er, at søde lupiner i modsætning til soja er smagløse og ikke ændrer duften af mad og drikke.

Ikke alle kan tåle søde lupiner

Søde lupiner er fri for giftstoffer, men ikke alle kan tåle planten. Allergi opstår ofte efter at have spist gul lupin i form af mel eller som færdigretter.

Bruges som grøngødning

Søde lupiner er ideelle grøngødningsplanter. Hvide, gule og blå lupiner dyrkes derfor ofte på marker for at forbedre jorden.

De lange rødder trænger ind i selv komprimeret jord og løsner den dybt. Bakterier, der lever på rødderne, beriger jorden med nitrogen, som gøder den og gør det muligt at dyrke planter med højt næringsbehov.

Tips og tricks

Andelen af gullupindyrkningsarealer i Tyskland er faldet kraftigt de seneste år. Siden fremkomsten af svampesygdommen "antracnose", som hovedsageligt rammer de lyse sorter, har landbrugsvirksomheder i stigende grad satset på blå lupiner.

Anbefalede: