Boxwood kan findes i næsten alle haver, ofte som en lav eller høj hæk eller topiary. Det letklippede, stedsegrønne træ kan klippes i alle mulige fantasifulde former og figurer, en mode der begyndte i barokken.
Hvad er buksbom, og hvor forekommer den?
Buxbomen er en stedsegrøn busk fra buksbomfamilien (Buxaceae), som findes i mange haver som hækplante eller topiary. Populære sorter er "Faulkner", "Herrenhausen" og "Blauer Heinz". Planten er giftig og udbredt i Europa, Asien, Afrika og Nord- og Sydamerika.
Buxbomen i en informativ oversigt
- Botanisk navn: Buxus
- Populære navne: Buchs, Bux
- Plantefamilie: Buksbomfamilie (Buxaceae)
- Forekomst: Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika
- Arter: omkring 30
- Placering: delvis skygge, sol
- Højde: afhængig af art og sort mellem 50 centimeter og 6 meter
- Vækstvane: lille busk eller træ
- Alder: 500 år og mere
- Rodform: lavvandede rødder, tæt rodnetværk
- Evergreen / sommergrøn: Evergreen
- Blade: ægformede, mellem en og 2,5 centimeter lange
- Blomster: upåfaldende, kun i ældre eksemplarer
- Blomstringstid: marts til maj
- Frugter: sorte kapselfrugter
- Giftighed: alle dele af planten er giftige
- Vinterhårdførhed: høj (med undtagelse af ikke-hjemmehørende arter)
- Anvendelse: hækplante, bedkant, topiary, solitaire, bonsai
Karakterisering, arter og sorter
Med undtagelse af Australien, New Zealand og Nord- og Sydpolen findes buksbom-arter næsten over alt i verden. De fleste af de omkring 30 arter kommer fra troperne og subtroperne. I modsætning hertil er kun to arter hjemmehørende i Europa: Den almindelige buksbom (Buxus sempervirens) kommer fra Middelhavsområdet og blev allerede dyrket som haveplante i det gamle Romerrige for omkring 2.000 år siden. Den baleariske buksbom (Buxus balearica) fandt også (og finder stadig) vej til mange haver i Middelhavsområdet som en dyrket plante. I Centraleuropa spiller denne art dog ingen rolle, i modsætning til Buxus microphylla, småbladet eller japansk buksbom, der kommer fra Fjernøsten. Dette har været en del af traditionelle japanske haver i århundreder, men har også været populært hos os som havetræ i nogen tid nu.
Populære sorter til hjemmehaven
Her i landet er det kun Buxus sempervirens og Buxus microphylla, der er relevante som haveplanter. De mest populære varianter omfatter:
- 'Faulkner': B. microphylla, skinnende, mørkegrønt løv, bredere end højt, ikke særlig følsomt over for svampesygdomme
- 'Herrenhausen': B. microphylla, ret lav med forholdsvis store blade, bladfarve lysegrøn til gullig, ikke særlig følsom over for svampesygdomme
- 'Angustifolia': B. sempervirens, mørkegrønt løv, højde op til 90 centimeter
- 'Argenteo variegata': B. sempervirens, gyldengule bladkanter
- 'Blue Heinz': B. sempervirens, blågrønt løv, lav vækst
- ‘Globosa’: B. sempervirens, naturligt sfærisk vækst
- 'Graham Blandy': B. sempervirens, søjleformet vækst, op til tre meter høj, forbliver smal
- ‘Handsworthiens’: B. sempervirens, hurtigtvoksende, op til fem meter høj
- ‘Marginata’: B. sempervirens, lysegrønt løv med gul kant
- 'Rotundifolia': B. sempervirens, op til 100 centimeter høj
- 'Suffruticosa': B. sempervirens, lysegrønt løv, forbliver lavt op til 50 centimeter højt
Tip
Især de lave sorter 'Blauer Heinz' og 'Suffruticosa', som er populære til border, er modtagelige for infektion med svampen Cylindrocladium buxicola.
