Hvis du elsker de knaldgule solsikker, behøver du ikke nøjes med de etårige arter – der findes en hel række af flerårige sorter, som også er kendt som flerårige solsikker. Deres solrige blomster er betydeligt mindre end de årlige former, men de er endnu flere. Når de er plantet, er alle arter ekstremt nemme at passe og vil give dig mange års nydelse.
Hvad er flerårige solsikker, og hvordan vokser de?
Studige solsikker er flerårige planter med lyse gule blomster, der er løvfældende og er hjemmehørende i Nord- og Mellemamerika. De foretrækker steder med fuld sol, er nemme at passe, giver føde til insekter og kan vokse til en højde på mellem 100 og 300 cm.
Oprindelse og distribution
Alle cirka 67 kendte solsikkearter er hjemmehørende i både Nord- og Mellemamerika fra Mexico til Canada, hvor hver sort har sit eget specifikke naturlige område. Solsikkeslægten (bot. Helianthus) tilhører tusindfrydfamilien (bot. Asteraceae) og er særlig populær på grund af dens lysegule, flerstrålede blomsterhoveder.
Udseende og vækst
Studige solsikker danner talrige, opretvoksende og ret tynde stængler, hvorpå de talrige blomster er placeret. Højden varierer alt efter art og sort – mens nogle af de flerårige arter kan blive op til 300 centimeter høje, andre når kun en højde på 100 til 120 centimeter. Det typiske er dog det stærkt forgrenede og fortykkede rhizom, hvorfra yderligere skud spirer hos de fleste arter. Flerårige solsikker vokser norm alt i klumper og danner mere eller mindre talrige løbere.
Brug
Alle typer flerårige solsikker er værdifulde fødeplanter for bier og andre insekter, også selvom de ellers ofte er sterile hybridracer. Afhængigt af væksthøjden og -bredden er nogle arter meget velegnede til arealplantning, mens andre er mere effektive som solitære planter. Blomsterplanterne dekorerer blandede eller rene urteagtige bede eller border og kan bruges som border, som privatskærm eller som borderplante. De knaldgule blomster ser særligt slående ud som baggrundsplantning foran andre stauder med blå, lilla eller røde blomster såsom delphiniums, indisk eller duftende brændenælde, munkehøne, røllike, krysantemum eller asters. Lavtvoksende sorter kan også dyrkes i potter og kan derfor også findes på altanen eller terrassen.
blade
Afhængigt af type og sort har bladene på den flerårige solsikke et andet udseende. Den mest almindelige form er den samme som for enårige arter: savede eller helkantede, ægformede og store blade med ru underside. Der er dog også andre former såsom pilebladssolsikkens smalle blade. Hos nogle arter er løvet kun placeret i bunden af stænglen, hos andre er de fordelt over hele stænglen. Alle sommerblomster er sommergrønne.
Blomster og blomstringstid
Den flerårige solsikkes blomster ligner dem hos den årlige art, selvom blomsterne fra citron til gyldengul stråle norm alt er betydeligt mindre. De flerårige sorter producerer dog ikke kun én, men meget talrige blomster. Disse kan være enkle - med den karakteristiske mørkere midte - men også halvfyldte eller fyldte. De fleste sorter blomstrer i sensommeren mellem august og september, men nogle viser også deres pragt indtil den første frost i oktober eller endda november.
Frugter
Flere solsikker producerer ligesom deres årlige slægtninge også spiselige solsikkefrø. Dette gælder dog ikke for alle arter, da mange sorter er sterile og derfor ikke udvikler frugter eller frø.
Toksicitet
Alle Helianthus-arter er ikke-giftige.
Hvilken placering er egnet?
Studige solsikker blomstrer bedst i en fuld sol, varm og beskyttet placering. For disse planter gælder følgende: Jo mere sol, jo bedre - for hvis det er for mørkt, vil der kun blive produceret få blomster.
Etage
Som udgangspunkt føler de flerårige solsikker sig godt tilpas på et sted med næringsrig, humusrig, sandet muldrig og veldrænet havejord, så længe den ikke er for tung og har en neutral til basisk pH-værdi. Der er dog forskellige præferencer mellem de forskellige arter, når det kommer til undergrundens fugtighed: Nogle foretrækker en ret tør jord, mens andre foretrækker en frisk til moderat fugtig. Alle arter tåler dog tørke ganske godt.
Plantning / Såning
Du kan dyrke unge planter i din vindueskarm derhjemme fra sen vinter og plante dem ud i bedet efter ishelgenerne. Frøene spirer ganske uregelmæssigt ved omkring 20 grader Celsius inden for syv til 21 dage. Sørg for at overholde den anbefalede planteafstand for både hjemmedyrkede planter og frøplanter - denne er mellem 80 og 100 centimeter, afhængig af art og sort. Bland det opgravede materiale med rigeligt kompost og vand derefter de nyplantede stauder kraftigt. Det er også tilrådeligt at grave i støttestænger, så de høje stængler ikke bøjer eller knækker.
Vanding og gødning
Selv om flerårige solsikker er ret tørketolerante, bør du ikke lade dem tørre ud. Giv dem rigeligt med vand, især under varme og tørre faser, men undgå fugt eller endda vandfyldning. Gødskning med mineralsk eller nitrogenrig gødning giver ikke meget mening, da det påvirker blomstringen negativt. Forsyn i stedet stauderne med masser af kompost i det tidlige forår og igen i juni.
Klip flerårige solsikker korrekt
Da nogle sorter kan lide at selvså, bør du fjerne brugte stængler så hurtigt som muligt. Dette har også den fordel, at snittet fremkalder en længere blomstringsfase. Nogle arter bør også skæres ned tæt på jorden om efteråret eller foråret, da de spirer nye fra jordstænglerne.
Forplante flerårige solsikker
Studige solsikker er nemme at formere både fra frø og fra stiklinger skåret i forsommeren. Derudover bør de klumpvoksende planter deles cirka hvert tredje til femte år - dette tjener primært til at forynge dem og sikrer frodige blomster.
Vintering
Selv om flerårige solsikker er hårdføre, bør de beskyttes mod frost i den kolde årstid med et dække i form af børstetræ eller lignende. Jordstænglerne - staudens overvintrende organer - ligger ret tæt på jordens overflade og er derfor i fare for jordfrost.
Sygdomme og skadedyr
Studige solsikker er robuste haveplanter, der sjældent bliver ramt af sygdomme eller skadedyr. Meldug kan være et problem, især hos de storbladede arter.
Tip
De altid sultne snegle nyder også det saftige løv fra unge planter. Sneglebeskyttelse er derfor vigtig.
Arter og sorter
I modsætning til de årlige solsikkearter Helianthus annuus og Helianthus uniflorus er den flerårige solsikke en flerårig repræsentant for denne attraktive slægt af blomstrende planter. Dette er dog ikke en enkelt art, da der findes en lang række forskellige varianter til hjemmehaven. Selvom de adskiller sig i mange ydre egenskaber, imponerer de alle med en rig og langvarig blomsteropblomstring. Følgende typer er særligt populære:
Flude solsikke (bot. Helianthus atrorubens)
Denne spredte og busket voksende art producerer blomsterstande op til 180 centimeter høje og kan blive op til 100 centimeter brede. Blomsterskålene, der måler mere end ti centimeter i diameter, glæder beskueren med deres knaldgule bunke mellem begyndelsen af august og september. Helianthus atrorubens bør plantes i grupper i haven med maks. to planter pr. kvadratmeter og er særdeles velegnet til plantning af større friarealer samt kanter af bede og træer. De lange stilke kan du også fint bruge til blomsterarrangementer – fx i en vase. Særligt smukke sorter omfatter:
- ‘Giganteus’: imponerende, hurtigt spredende, steril
- 'Monarch': busket vækst, klumpdannende, steril, frodig blomstring
Smalbladet solsikke (bot. Helianthus decapetalus)
Dette er nok den solsikkeart med flest kultivarer. Helianthus decapetalus imponerer med sin tætte, klumpede vækst, blomsterstilke op til 180 centimeter høje og blomsterhoveder, der i gennemsnit måler tolv centimeter. Plant arten i humusrig, ikke for tør jord. De smukkeste sorter til haven er:
- 'Capenoch Star': op til 180 centimeter høj, opretstående vækst, lysegule blomster, danner løbere
- 'Loddon Gold': gyldengule, dobbelte blomsterkugler, væksthøjde op til 140 centimeter
- 'Meteor': semi-dobbelte, pladeformede blomster med en mørkere midte, højde op til 180 centimeter
- 'Soleil d'Or': store, dybgule og dobbelte blomsterkugler, højde op til 160 centimeter
- 'Triomphe de Gand': store, lysegule, pladeformede blomster med et mørkere center, højde op til 150 centimeter
Kæmpe solsikke (bot. Helianthus giganteus)
Den største solsikkeart udvikler blomsterhoveder op til 300 centimeter høje og viser først sine blomster sidst mellem september og den første frost. Plant arten, der formerer sig gennem talrige løbere, med god plads - maks. én plante pr. kvadratmeter anbefales. En af de smukkeste varianter er 'Sheila's Sunshine' med sine lyse, cremefarvede blomsterhoveder.
Småblomstret eller småhovedet solsikke (bot. Helianthus microcephalus)
Denne art vokser løst forgrenet og har - i modsætning til andre flerårige solsikker - ikke tendens til at vokse over. Den producerer små, men meget talrige blomster, der udfolder deres pragt mellem august og september. Arten har brug for næringsrig, humusrig og ret frisk jord. Også her er der mange interessante kultivarer til gartneren:
- 'Anne': citrongule blomster med røde spidser, usædvanligt brede kronblade, blomstringen begynder i juli
- 'Carine': meget lyse, sarte gule blomster, frodig blomstring, langvarig blomstring, væksthøjde op til 180 centimeter
- 'Lemon Queen': citrongule, meget frodige og langtidsholdbare blomster, væksthøjde op til 180 centimeter
Håret solsikke (bot. Helianthus mollis)
Mellem august og september glæder den behårede solsikke - som skylder sit navn til det ru hår på stilke og blade - sig med talrige, flerstrålede, klare citrongule blomsterhoveder. Arten bliver op til 120 centimeter høj og danner tætte klumper. Plant dem i veldrænet og ret tør til frisk jord.
Pilebladet solsikke (bot. Helianthus salicifolius var. orgyalis)
Pilebladssolsikken, der bliver op til 300 centimeter høj - nogle gange kaldet en favnlang solsikke på grund af dens høje vækst - dyrkes hovedsageligt for sine karakteristiske, dybgrønne blade. Derudover viser den dekorative løvstaude talrige små, knaldgule blomsterhoveder fra september til den første frost. Den attraktive solitære staude, som bliver op til 200 centimeter bred, føler sig bedst tilpas i humusrig, ret tør jord.
Jerusalem artiskok (bot. Helianthus tuberosus, også indisk knold)
Nogle genkender måske jordskok fra det velassorterede supermarked, fordi den brunlige knold er en meget sund vintergrøntsag. Hvad der formentlig er mindre kendt er, at disse er rodknuder af en solsikkeart. Helianthus tuberosus, også kendt som indisk knold, bliver op til 300 centimeter høj og blomstrer mellem september og november med knaldgule blomsterhoveder. Som alle solsikker er denne art meget bivenlig og foretrækker fugtig, men veldrænet jord.
