Vinterakonitens knaldgule blomster dukker op under træer eller i klippehaven i slutningen af februar. Planten er en vigtig fødekilde for bier og andre insekter, der leder efter nektar på de første varme dage. Hvis vinterakonitten får lov til at brede sig frit under træer, vil den med årene danne pragtfulde, delikat duftende tæpper af blomster.
Hvad er en vinterakonit i den botaniske profil?
Vinterakonitten (Eranthis hyemalis) er en gulblomstrende, udbredt plante fra vinterakonitslægten og ranunkelfamilien. Den bliver 5 til 15 cm høj, har finnede, grønne blade og producerer prangende skålede blomster i en lys gul farve i februar og marts.
Planteprofil
- Botanisk navn: Eranthis hyemalis
- tyske navne: Winterling
- Slægt: Winter Aconites
- Familie: Smørblomstfamilie
- Væksthøjde: 5 til 15 centimeter
- Vækstvane: Fladvoksende, danner løbere
- Hovedblomstringsperiode: februar og marts
- Bladefarve: Stærk grøn
- Bladeform: finneformet, vifteformet eller palmeformet
- Blomsterfarve: gul
- Blomsterform: Kopblomster omkring to til tre centimeter i størrelse
Oprindelse
Den helt frostsikre plante kommer oprindeligt fra Sydeuropa, hvor den primært trives i fugtige løvskove og under buske. Allerede i 1588 bragte botanikeren Joachim Camerarius den Yngre vinterakonitter tilbage fra en rejse til Italien og dyrkede dem i sin have i Nürnberg. Den tidlige blomst blev hurtigt en attraktion i landskabsparker og nød stigende popularitet blandt haveelskere.
Plantning og pleje
De nøjsomme vinterakonitter trives i enhver normal, let sur havejord. Placer knuderne omkring fem centimeter dybt i jorden om efteråret med otte til ti centimeter fra hinanden. Ideelt set bør du placere planten under løvtræer, hvor forårsblomsterne kan sprede sig frit. Vandfyldning bør dog undgås, ligesom et underlag, der er for tørt.
Det er vigtigt regelmæssigt at levere moden kompost. Alternativt kan du lade nedfaldne blade ligge i et lag, der ikke er for tykt og lade dem rådne. Undgå al jordbearbejdning og klip først planterne tilbage, når bladene er gulnet og skrumpet i slutningen af maj.
Formering
Medmindre du dyrker en steril sort i din have, vil vinterakonitten udelukke sig selv. De små planter skal dog bruge omkring fire år for at blomstre.
Alternativt kan du grave de stadigt voksende klumper op, efter at de er falmet, forsigtigt opdele dem og flytte dem.
Sygdomme og skadedyr
Vinterlinge er ekstremt robuste og ikke særlig modtagelige for skadedyrsangreb eller sygdom. Kun rustsvampe generer af og til de tidlige forårsbudbringere.
Tip
Da vinterakonitter ikke er plantet dybt, kan du forsigtigt grave planten op i knopstadiet og bringe den ind i huset. Sørg for, at der er nok substrat på knoldene og læg forårstegnene i skåle.
