The Creeping Günsel - såkaldt på grund af sine mange løbere - er en smuk, for det meste blåblomstrende staude, der kan findes mange steder på enge, i sparsomme løvskove, i udkanten af skove og marker også som i hække og buske. Stauden, der bliver op til 30 centimeter høj, kan nogle gange også findes i haver, hvor den er særlig populær som bunddække. Den krybende gunsel bruges også som en vild urt og som lægeplante.
Er Creeping Günsel spiselig og i hvilke retter kan den bruges?
Den krybende gunsel er spiselig og kan bruges i køkkenet. Den smager surt og bittert og er velegnet til at krydre salater, gryderetter, supper, kartoffel- og æggeretter samt i krydderurtesaucer. De mildere blomster passer godt til søde retter og frugter.
Identificer og saml krybende geværer
Du kan finde den frodige blomstrende plante mellem april og juni/juli, især i Central- og Nordeuropa på næringsrige, humus-lerede, friske til moderat fugtige jorder. I blomstringsperioden kan Günselen primært kendes på den stearinlyslignende blomsterstand, der vokser opad, mens de grønne til brunrøde blade ligger fladt på jorden som en roset. Traditionelt samles den krybende Günsel mellem maj og juni, hvor både blade såvel som stængler og blomster kan bruges. Det er bedst at plukke planterne hele og hænge dem til tørre et mørkt, varmt og luftigt sted.
Brug af den krybende pistol i køkkenet
The creeping gunsel smager meget syrligt og bittert, ligner cikorie, og bør derfor kun bruges meget sparsomt. Blade og stængler er meget velegnede til at krydre salater, gryderetter og supper. Günsel passer også godt til forskellige kartoffel- og æggeretter (f.eks. kartoffelgryderetter, omeletter med grøntsagsfyld osv.) og i krydderurtesaucer. De mildere blomster er til gengæld også en fryd for øjet på slik og desserter, og smager også skønt sammen med søde frugter som meloner, mango eller bananer.
Den krybende gunsel som lægeplante
Brugen af krybende Günsel er også meget almindelig i traditionel folkemedicin, hvor en infusion af Günsel-blomster og -blade kan bruges både udvendigt og indvendigt. Den antiinflammatoriske urt blev primært brugt til at behandle sår, blå mærker, blå mærker og ar, men også mod mave- og tarmproblemer, fordøjelsesproblemer og appetitløshed, halsbrand, ondt i halsen og betændelse i mundslimhinden.
Tip
Der er kun risiko for forveksling med andre vilde urter såsom engsalvie, Gundermann eller den lille brunurt, som alle også er spiselige.
